tirsdag den 4. marts 2014

Programfornyelse 2

Som allerede nævnt i mit tidligere indlæg, “Programfornyelse” vedtog vi på korpsrådsmødet i 2011 at “vi iværksætter en revision af vores program” – det er den proces, vi kalder “programfornyelse”, men hvad betyder det egentlig?

Tegning af B-P

Hvis jeg nu starter med at prøve at forklare det med mine ord, så kan det være at du, som læser det her, kan hjælpe os med at fortælle videre med dine ord. Og hvis du synes, at du har fundet en super god måde at sige det på, så vil vi mægtig gerne høre om det: du kan f.eks. skrive det i en kommentar her eller på Facebook eller du kan kontakte os på mail (du kan finde en adresse på dds.dk/ddsprogram – i et forsøg på at begrænse mængden af spam vil jeg undlade at skrive mail-adresser her på bloggen).


Jeg har skrevet nogle refleksionsspørgsmål til dig, kære læser, i mit indlæg. De står med fed skrift, og vi vil meget gerne kende dine tanker og refleksioner. Du kan skrive dem i kommentarer her på bloggen, kommentere på Facebook (f.eks. i gruppen “Det Danske Spejderkorps”) eller sende dem til os i en mail til adressen på vores udvalgsside på dds.dk (se ovenfor), eller bruge hvad andre måder du kender til at få kontakt med os (jeg er bange for at mit morse er lidt rustent ...).


Men lad os nu starte med den første del, ordet “program”.

Som i så mange andre tilfælde er der ingen grund til selv at prøve at opfinde den dybe tallerken. Ordet er en gammel kending i spejderbevægelsen, og det bruges flittigt både i WOSM og i WAGGGS med den samme betydning. Spejderbevægelsens forståelse af “program” kan sammenfattes således:

Program er den samlede helhed af lærende erfaringer som spejderne gør sig i spejderarbejdet med den bevidste hensigt at opnå spejderbevægelsens formål gennem anvendelse af spejdermetoden.

Program omfatter
Helheden – den samlede mængde af lærende erfaringer, som en spejder tilbydes.
Hvorfor – spejderbevægelsens formål og fundamentale værdier udtrykt gennem specifikke dannelsesmål.
Hvordan – den måde spejderarbejdet gennemføres på – altså Spejdermetoden.
Hvad – det spejderne faktisk gør til spejder – altså aktiviteterne.

Min forklaring her er baseret på definitioner hos WAGGGS (“Educational Programme”) og WOSM (“Youth Programme”) af det, vi i DDS ganske enkelt kalder program.

I DDS har vi valgt at samle de to elementer af vores program, som jeg herover har kaldt “hvorfor” og “hvordan” i det, vi kalder Spejderidéen. I vores beskrivelse af Spejderidéen forklarer de første to afsnit, som vi har kaldt formålet og Spejderprincipperne, hvorfor vi laver spejderarbejde, mens Spejdermetoden forklarer hvordan vi laver spejderarbejde (se f.eks. på dds.dk/spejderideen eller i hæftet “Spejderidéen – idégrundlag for Det Danske Spejderkorps”). Ideer til hvad vi laver, altså de konkrete aktiviteter, kan du finde på dds.dk/aktiviteter, i aktivitetshæfterne og i arbejdsstoffet.


Program er altså andet og mere end kun aktiviteter og arbejdsstof, som beskriver hvad vi laver til spejder; det er også vores beskrivelse af, hvordan vi laver spejderarbejde og beskrivelsen af formålet med det hele, altså hvorfor vi laver spejderarbejde. De tre perspektiver mødes så i en lang række af erfaringer, eller oplevelser, som er tilrettelagt efter Spejdermetoden med det formål at lære spejderne det, der skal til for at opfylde formålet med spejderarbejdet.

Det er jo immervæk noget af en mundfuld, og jeg vil gerne indrømme at det har været lidt skræmmende at skulle tage arbejdet op. 

Hvad tænker DU, når du læser om hvordan vi opfatter “program”? 

Tegning og tekst af B-P

Når vi så fortæller at vi vil forny vores program, kan man sikkert være fristet til at spørge, om det så betyder, at vi skal have et helt nyt formål og lave spejderarbejde på en helt ny måde. Det gør det selvfølgelig ikke, men vi skal kigge kritisk på vores konkrete beskrivelser og sikre os at de stadig giver god mening også i vores nutid, og vi skal sikre at vi også har de elementer med, som er vigtige for at vores spejdere også fremover kan lære at blive aktive, selvstændige og ansvarlige medborgere, der tager lederskab for positiv forandring baseret på fælles, inkluderende værdier.


Den beskrivelse er ikke et forsøg på at lave et nyt formål for DDS – det er mit eget forsøg på at beskrive det, jeg selv synes, er essensen af hvorfor vi laver spejderarbejde på en måde, der giver mening for mig selv her i 2014. Formålet med at tage det med her er at vise, at vi godt kan beskrive det på andre måder end med den formulering, der lige nu står i vores grundlov, og jeg vil foreslå, at der kan være værdi i en gang imellem at sikre at det, der står i vores love, også er nemt at forstå for de ledere, vi har i vores egen tid.

En fornyelse af programmet betyder altså ikke at vi ændrer det mindste i formålet med spejderarbejdet, men vi vil opdatere vores beskrivelser af det formål, og måske endda – hvis vi synes at det er det rigtigste at gøre – stille forslag til korpsrådet om at vi ændrer den beskrivelse, der har stået i vores grundlov siden 1972.

Hvordan ville DU beskrive og formulere essensen af hvorfor vi laver spejderarbejde?


Spejdermetoden er også et af de grundfæstede elementer i spejderarbejdet. Hvordan vi arbejder er i lige så høj grad en del af det at være spejder, som formålet er, så på det punkt vil der også kun blive tale om at opdatere selve beskrivelsen af spejdermetoden. Her er det vigtigt at holde sig for øje at spejdermetoden netop er én samlet metode: en helhed, hvor de forskellige elementer spiller sammen og ikke kan adskilles. Det betyder også at man ved at dreje lidt på det hele måske kommer til at se på metoden ud fra nogle nye facetter, og det kan jo godt være at det vil være fornuftigt at vi fremhæver nogle andre sider af spejdermetoden fordi de spejdere, vi arbejder med, er forskellige fra dem, vi havde, da vi formulerede Spejdermetoden i DDS. Metoden vil altså grundlæggende forblive den samme, men vi kan vælge at give mere vægt til andre sider af den ved at beskrive den på en ny måde. 


Det, der kommer til at kunne mærkes mest i grupperne, vil være at vi vil skabe et nyt arbejdsstof. Før vi når dertil vil der dog være mange trin, der skal være på plads, og vi kan derfor ikke endnu sige ret meget om, hvordan det nye arbejdsstof – eller “programmateriale” – vil komme til at være opbygget, og hvad det vil indeholde.

Det vil dog være et programmateriale, som uddyber vores beskrivelser af formålet, spejderværdierne og Spejdermetoden i et nutidigt sprog (uanset om vi så vil prøve også at få opdateret de officielle beskrivelser f.eks. i DDS grundlov). Det vil også være et programmateriale, der vil være grenspecifikt, men som samtidig vil understøtte den enkelte spejders udviklingsforløb, så det hænger sammen i en rød tråd (som skal være tilpasset til den enkelte spejder) hele vejen gennem programmet.

Spejder: hvor det umulige bliver muligt
Tegning af B-P
Vi har også en drøm om at kunne skabe et fælles sprog til at tale om nogle af de ting, der kan være svære at få sat ord på. Ikke bare formålet med spejderarbejdet og den metode, vi bruger, men også noget om den enkelte spejders udvikling i forskellige facetter af deres personlighed.



Hvad tænker DU, når du læser om disse ideer og drømme for et nyt program i DDS?


Men som sagt er der en del trin, inden vi når så langt. Lige nu er vi i gang med at opstille nogle overordnede mål – at få helt styr på hvorfor vi skal lave spejderarbejde, og hvad det er, vi gerne vil opnå med det. Det handler også om at få beskrevet nogle mål for den enkelte spejders udvikling i de forskellige facetter af deres personlighed – det, vi lige nu kalder deres udviklingsområder.

Når vi kender målet kan vi begynder at plotte en overordnet vej dertil. Det er altså vigtigt at vores proces tager udgangspunkt i, hvad det er, vi vil. I DDS vil vi ikke blot udvikle børn og unge – vi vil udvikle dem til noget bestemt (lige nu beskrevet i de tre paragraffer i formålet i DDS grundlov: §3, §4 og §5). Derfor vil vi gerne vide noget om hvilke færdigheder mennesker skal have i dag for at udvikle sig dertil, hvad de skal vide og hvad deres holdninger skal være.

Alt det er ikke så fastlåst, som det måske kan lyde – der er ikke tale om et mål, der er fuldstændigt snævert defineret på alle områder, men snarere om et målområde som nogle steder kan være forholdsvis snævert, men som på de fleste steder vil være ret bredt.

Når vi har styr på endemålet kan vi begynde at nedbryde rejsen dertil i nogle etaper. Det er jo klart at der er stor forskel på hvornår spejderne er på et bestemt punkt i deres udvikling, og nogle vil storme afsted i deres fysiske udvikling, og måske være langsommere end de andre i deres følelsesmæssige udvikling, mens andre vil være flere vognlængder foran i deres spirituelle udvikling, men lidt bagud i den sociale udvikling. Derfor er det klart at vores etaper kun kan beskrives i træskolængder – det vil være “sådan cirka”, men vi vil bruge det til at se om der er nogle naturlige og indlysende steder at sætte nogle streger.

Det sidste handler om grenenes aldersgrænser – og om start- og slutpunkterne for hvor vi skal tilbyde program (meningsfyldte lærende erfaringer baseret på spejdermetoden i den hensigt at opnå formålet). Det er altså på det tidspunkt at vi skal vælge hvilke aldersgrupper det nye program (og dermed arbejdsstof) skal være opdelt i.  Lige nu forventer vi at kunne høre korpsrådets holdning til det spørgsmål ved et korpsrådsmøde i 2015.
Spejderproduktion – det er nok ikke helt tidssvarende at
betragte vores program som en maskine, der producerer
ensartede produkter ... men det kunne man gøre for 50 år
siden. 
Gammel dansk illustration - kunsteren er ukendt

Derefter vil vi gå igang med at udvikle det nye programmateriale (inklusiv arbejdsstoffet). I den fase vil vi gå eksperimentelt til værks, så alle vores ideer bliver afprøvet i en almindelig spejdervirkelighed, og vores formfuldendte formuleringer bliver trykprøvet rundt om i korpset, så vi er sikre på at de kan forstås af alle. Først når vi har været igennem nogle omgange, hvor ideer og formuleringer bliver prøvet af i det daglige spejderarbejde, vil vi turde sende det nye programmateriale til trykning. Hvis alt går vel taler vi her om en gang i 2018, men lad være med at hænge mig op på den dato – den afhænger i meget høj grad af at vi kan finde en masse villige spejdere og ledere til at hjælpe os med konkrete ideer, med at formulere tingene rigtigt, og med at teste de ting, der bliver lavet.

Så hvis du kunne have lyst til at være med til at udvikle spejderarbejdet i DDS, så vi i mange år fremover kan uddanne aktive, selvstændige og ansvarlige medborgere, der tager lederskab for positiv forandring baseret på fælles, inkluderende værdier i de sammenhænge, de indgår i lokalt, nationalt og globalt, så skal du holde øje med hvad der sker i programfornyelsen frem til efteråret 2015, hvor vi skal i gang med arbejdet – og gerne tage kontakt til DDS Program. 


Har DU andre tanker, som du gerne vil dele med os? Ideer til hvordan vi kommer godt i mål? Tanker om, hvad det er vigtigt at få med? 


Spejder: en global bevægelse med fælles, inkluderende værdier.
Tegning af B-P
KFUM-spejderne er i øvrigt i gang med samme øvelse, og de er et par år foran os. Du kan læse mere om deres proces på hjemmesiden arbejdsprogram.kfumspejderne.dk, og lidt mere om hele konceptet for deres programfornyelse på arbejdsprogram.kfumspejderne.dk/?page_id=28.