Programfornyelse

På korpsrådsmødet i 2011 vedtog vi, Det Danske Spejderkorps en udviklingsplan for 2011-13 (den som vi i 2013 forlængede til 2014). I den udviklingsplan hedder det under overskriften “Attraktivt program” bl.a. at “Vi iværksætter en revision af vores program og sætter fornyet fokus på spejdermetode og spejderværdier.” Sammen med Birgitte er jeg den anden af to projektledere på den del af ovenstående, som handler om en revision af vores program. Foreløbig har vi kaldt det en “programudforskning” for at signalere at vi i første omgang har brug for at blive klogere både på opgaven og på programmet. 

Vi har valgt at basere vores arbejde på en metode, der er udviklet af WOSM (kaldet RAP – “Renewed Approach to Programme”), som er forholdsvis velkendt i bevægelsen. I forbindelse med kongressen har vi begge naturligvis også haft fokus på at tale med andre, som har erfaring med programfornyelse, og fordi processen er kendt i WOSM-sammenhæng, har vi kunnet tale med flere, som har erfaring med netop denne metode til programfornyelse. 

De emnesøjler, jeg har nævnt i det foregående, spiller naturligvis også ind i arbejdet med programfornyelsen ved at gøre os klogere på programmets rolle som et fremadskridende uddannelsesforløb. 

Ud over det ovenstående har det meste af det, jeg har fået med i forhold til programfornyelse, været fra samtaler med andre deltagere mere end fra de planlagte sessioner. Her har vi haft fokus på praktiske erfaringer (hvordan har de organiseret arbejdet, hvor mange har deltaget i hvilke faser, hvordan har de tilpasset WOSM's RAP-proces til lokale forhold, o.s.v.) og på deres resultater i den tidlige fase af arbejdet, hvor det handler om at opstille mål for programmet (og hvor fokus er på en mere abstrakt / teoretisk forståelse af program (på dette tidspunkt hovedsaglig hvorfor vi gør, hvad vi gør – altså formål, værdier og principper – og hvordan vi gør, hvad vi gør – altså spejdermetoden) og ikke mindst menneskers udvikling som hele mennesker). 

Nogle nøgleord – pointer, jeg har fået bekræftet i vores samtaler – fra denne udforskning er

• Vigtigheden af at skabe en involverende proces når vi kommer til den konkrete udformning af et nyt program. 
• Start med værdier og formål!
• Test, test, test! Tingene bør testes i praksis inden vi kaster penge i at trykke hæfter
• Ting Tar Tid – at forny programmet er ikke noget man gør på en uge eller på et år eller endog på tre år. Vi har startet en proces, men der kommer til at gå adskillige år inden et nyt program for DDS kan være klar

Med varme spejderhilsner

Troels Forchhammer

Sammenhængen mellem program og værdier

Én ting er naturligvis at spejdermetoden er en særdeles effektiv metode til at skabe gode læringsrum, til at uddanne børn og unge – og for den skyld også voksne, men hvordan sikrer vi så at den uddannelse, vi skaber v.h.a. spejdermetoden, også understøtter vores værdier? Hvordan sikrer vi os at vores program understøtter det fælles værdisæt? At spejderne får en fælles forståelse for, hvad positiv forandring er? Og så videre.

At spørge på denne måde er selvfølgelig ikke helt præcist – værdierne er jo en del af programmet (værdierne er langt hen ad vejen svaret på hvorfor vi gør, hvad vi gør), så spørgsmålet burde i virkeligheden være hvordan vi sikrer sammenhængen mellem værdierne og resten af programmet (hvordan vi gør, hvad vi gør samt hvad vi gør) – altså hvordan vores “hvorfor” hænger sammen med “hvordan” og “hvad”.

I denne sammenhæng fandt jeg personligt Laura Ritolas oplæg overordentligt spændende. Hendes kvalitative tilgang til at beskrive indholdet af det medborgerskabsbegreb der er indeholdt i de finske spejderes program giver et håb om at vi kan finde værktøjer til at hjælpe os med at trykprøve vores ideer, og samtidig tyder hendes forskning på at vores intuitive forståelse for vores værdier og metode faktisk kan give et godt resultat også selvom man ikke teoretiserer over emnet (ikke at det skal afholde mig fra at teoretisere, men det behøver jeg jo ikke at belemre andre med end de – formentlig ret få – som er interesserede).

Et andet oplæg, som arbejdede med nogle af de samme temaer var den første dags workshop om “Scouting and Active Citizenship” og debatten den sidste dag om fællesnævneren for spejderbevægelsen, “Determining the Least Common Denominator for Scouting”. 

Nogle nøgleord fra denne del af min udforskning

• “Start with the why” – det er vores formål, vores vision og vores sag, der er det vigtige, og det, vi skal holde fast i. Vi kan lave småjusteringer i metoden (når nu vi ved at den holder og er i overensstemmelse med moderne kognitiv forskning, så er det måske mere et spørgsmål om hvordan, vi beskriver metoden, end om metodens egentlige indhold), men aktiviteterne er som sådan underordnede – det er ikke aktiviteterne, der definerer spejderarbejdet: de understøtter blot den uddannelse, der er det reelle formål. 
• Selv hvis skolerne skulle adoptere spejdermetoden, så er vi stadig særlige i kraft af vores værdier. Som en værdibaseret bevægelse er vores værdisæt nødvendigvis snævrere end det skolen ville kunne bruge. Vi stiller f.eks. langt højere krav til aktivt medborgerskab end skolens syn på medborgerskab, og spejderbevægelsens nationale tilhørsforhold må nødvendigvis være åbent for et aktivt globalt medborgerskab, og er således ikke forenligt med en ekskluderende nationalforståelse.
• Nogle helt centrale temaer i vores værdier og dannelsesmål – mange af dem kunne vi måske kalde værdibaserede færdigheder? – som var fremme på kongressen, er de følgende
• Aktivt medborgerskab
• Ansvarlighed
• Lederskab (for positiv forandring)
• Kommunikation
• Tolerance (rummelighed, venskab, at møde andre anerkendende ... kært barn har mange navne)
• Jeg finder det egentlig pudsigt at naturværdier og spiritualitet ikke havde en mere fremtrædende plads, men de blev kun nævnt nogle få gange, og som regel kun i forbifarten. 

Hovedbudskabet her må være at vi skal arbejde med hvordan vi sikrer at vores værdier er afspejlet i vores program, og at vores program støtter op om og arbejder frem mod en accept af vores værdier som “rigtige” for den enkelte voksne spejder.

Og så skal vi naturligvis ikke kun arbejde med hvordan vi sikrer det – vi skal selvfølgelig i sidste ende og rent faktisk sikre at det sker.

Med varme spejderhilsner
Troels Forchhammer

Hvorfor virker spejdermetoden?

For den virker jo. Vi uddanner rent faktisk børn og unge til at blive aktive og ansvarlige medborgere lokalt og globalt; anstændige voksne mennesker med et fælles værdisæt, som er i stand til at være med til at tage lederskab for positiv forandring. 

Men hvorfor? 

At udforske svaret på det spørgsmål har været en af de emner, jeg har opsøgt på kongressen. En del af denne udforskning har også berørt, eller endog været fokuseret på, hvad spejderbevægelsen og spejdermetoden kan bidrage med til det formelle, institutionaliserede uddannelsessystem, men mit eget fokus har mest været på at forstå hvad der gør vores system så effektivt. 

Her er jeg især blevet hjulpet af Dominque Bénard og Eduard Vallory

Dag 1 – akademisk keynote

Dag 2 – Rethinking education – challenges for-scouting, lessons for schooling

Dag 3 – akademisk keynote

(den sidste keynote deltog jeg desværre ikke selv i, men har set efterfølgende)

Andre som har hjulpet min forståelse på vej har været Laura Ritola (både i gruppearbejde og hendes egen præsentation: Dag 2 – Ph.D. præsentation) og John Lawlor (Dag 3 – akademisk keynote).

Nogle nøgleord fra min udforskning har været 

• Vi lærer bedst, når det er relevant for os
  – og det kan blive relevant på flere måder inklusive almindelig interesse, nødvendighed for problemløsning o.s.v. – det vigtige er at det giver mening for den enkelte at lære. 
• “Peer education” / patruljesystemet
  – det at lære fra jævnbyrdige: vi lærer mere effektivt, når vi lærer fra nogen, som er tæt på vores eget niveau. Samtidig lærer vi mere af at hjælpe andre til at lære, når disse er tættere på vores eget niveau.
• Dialog-baseret og refleksions-inspirerende praksis med udgangspunkt i at opstille problemer, som patruljen i samarbejde skal løse. 
• For nu at bruge B-P's ord: “Ask the boy!” – på mere jævnt dansk: Spørg spejderne!
• Hav respekt for spejderne – og respekter deres udgangspunkt. De kommer til os med deres egne erfaringer, viden, ønsker o.s.v. og det er vores opgave at tage udgangspunkt i deres situation. Eller med Søren Kierkegaards ord: “At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.”
• “Don't ever do what the learner can do. Don't even decide what the learner can decide.” (fra Dominique Bénard's præsentation) – overlad alle de handlinger og beslutninger til dine spejdere, som de overhovedet er i stand til at foretage. 

Jeg synes generelt at meget af dette kan opsummeres i en opfordring til at vores udgangspunkt hele tiden må og skal være spejderen.

Ovenstående er langt fra at være alt, jeg fik ud af kongressen om det her emne, og jeg bilder mig heller ikke ind at alt relevant blev sagt på kongressen, men det er et udgangspunkt – et afsæt for at lære mere og blive klogere, og dermed for forhåbentlig at kunne kvalificere vores arbejde med programmet i DDS så vi arbejder med de ting, man ved virker. 

Med varme spejderhilsner

Troels Forchhammer

Temaer i min kongres

Når jeg kigger tilbage på de tre dage på 1st World Scout Education Congress og i bakspejlet forsøger at finde nogle fælles temaer, som har været kendetegnende for de sessions, jeg selv har opsøgt, så synes jeg især at der er tre temaer, som dominerer:

• Hvorfor virker spejdermetoden? 
• Sammenhængen mellem program og værdier
• Fornyelse af programmet

Disse tre temaer har fyldt en hel del, og derfor vil jeg skrive lidt mere om dem i kommende indlæg over de næste dage. 

Andre temaer

Det er naturligvis ikke alt, der kan lægges ind under disse tre hovedtemaer, og en række andre temaer fra kongressen fortjener også at blive nævnt. 

• Spejderbevægelsen er først og fremmest en uddannende bevægelse
  Det er et vigtigere budskab end man måske først skulle tro, så lad os lige tage den én gang til: vores virke er først og fremmest at vi uddanner børn og unge!
• Aktivt medborgerskab som et af de væsentligste ting, vi uddanner i – og sammenhængen mellem ansvarlighed og aktivt medborgerskab.  Her er det også en god ting lige at stoppe op og tænke et øjeblik over hvad vi egentlig forstår ved aktivt medborgerskab – hvad er det for en type medborgere, vi ønsker at uddanne, hvordan bør, for eksempel, vægten være mellem deres lokale, nationale og globale engagement og medborgerskab?
• Lederskab som en anden væsentlig ting, vi uddanner i. Lederskab skal her forstås som en samarbejdsproces (“collaborative process”) hvor deltagerne indgår i at fremme forandringsprocesser og i at tage medansvar for at få opstillet en positiv vision og for at gennemføre forandringen.
  For mig er det væsentligt at vi herved får idéen om lederskab frigjort fra den aktuelle fordeling af den formelle og/eller uformelle rolle som “leder” – lederskab er derved noget, som alle kan udvise, uanset om de lige nu og her fungerer i rollen som leder. I min erfaring er det i den ideelle patrulje underordnet hvem der har hvilken rolle (i min gamle patrulje fra troppen er vi stadig alle sammen overbeviste om at det var to af de andre, der var hhv. PL og PA fordi vi alle i lige grad udviste lederskab for at få patruljen til at fungere).
• Kommunikation – evnen til at lytte, til at forstå, til indføling, og til at sikre at man bliver forstået. Her havde både Christine Loh (dag 1 keynote) og Chris Lonsdale (dag 2 keynote) nogle væsentlige pointer med til os.
• “21^st Century Life Skills” – livsfærdigheder for det 21. århundrede. Hvilke færdigheder er vigtige, er færdigheder eller holdninger/attituder vigtigst, og hvordan kan vi uddanne spejderne i de vigtigste færdigheder og holdninger? Chris Lonsdale og Lars Kolind havde nogle gode bud, og Laura Ritola formåede på udmærket vis at perspektivere emnet og give en dybere forståelse for hvor komplekst spørgsmålet er under overfladen.
• Elevatortalen – vigtigheden af også at kunne forklare hvad spejderbevægelsen gør på en forholdsvis kort og klar måde (30 sekunder) med fokus på vores formål og værdier. Min foreløbige version har jeg vist efterhånden fået skrevet en del gange, men alligevel:
  Spejderbevægelsens sag er den næste generation. Vi bidrager til at de kan opnå deres fulde potentiale som hele mennesker, og vi gør det ved at uddanne børn og unge til aktive og ansvarlige medborgere, anstændige mennesker med et fælles værdisæt som er i stand til at være med til at tage lederskab for positive forandringer.
  Min version er lidt længere end Lars Kolinds, men det kan vel ikke undre nogen. 

En del af disse temaer indeholder spørgsmål og uafklarede refleksioner – brug gerne kommentarfeltet herunder til jeres kommentarer og hjælp vores arbejde med at blive endnu klarere på, hvordan alle disse emner og temaer kan og bør passes ind i en dansk, og en DDS, sammenhæng. 

Med varme spejderhilsner

Troels Forchhammer

De sidste timer

Kongressens sidste dag sluttede med at jeg, sammen med Jakob (se hans indlæg "Dag 3 – Endnu en god og lærerig dag") var til en debat med titlen "Determining the Least Common Denominator for Scouting"
http://www.worldscouteducationcongress.org/en/schedule/detail/determining-the-least-common-denominator-for-scouting-2

Som Jakob nævner blev ballet åbnet af fire oplægsholdere efterfulgt at gruppearbejde, hvorefter gulvet blev givet frit. Først på podiet var Kirsty Brown fra The Scout Association of Australia. Kirsty mente dybest set at tingene (WOSM's grundlov – eller constitution – er som den skal være), mens den efterfølgende Stephen Peck fra The Scout Association (den britiske) talte om Spejderprincipperne og mente at vi burde pille ved tingene, give det hele en mere moderne formulering og i øvrigt undlade at ekskludere folk, som ikke tror på en gud (Duty to God) når nu vi ikke ekskluderer overvægtige (Duty to self) – nu gør vi jo ingen af delene i DDS, hvilket jeg nok skal være dobbelt glad for :-)

Stephen Peck efterfulgtes af svenske Göran Hägedal fra WOSM^[*], som mente at spejderloven og spejderløftet i grunden burde omformuleres hvert 10. til 15. år for hele tiden at have et nutidigt udtryk (alle medlemmer af WOSM er faktisk forpligtede til at have en lov og et løfte som udtrykker værdierne i et sprog der passer til den kultur og "civilisation" som korpset tilhører, så vi bør faktisk ændre vores lov og løfte, når vores kultur udvikler sig). Göran argumenterede også for at vores værdier mere passende kunne udtrykkes som en sky end en veldefineret liste, og at alle korps og alle spejdere "abonnerer"^[#] på en (stor) del af denne sky af værdier, men at vi måske ikke kan forvente at alle abonnerer på det hele. Personligt tænker jeg at det er et udmærket billede, omend jeg også mener at der er nogle få absolutter i spejderbevægelsen – både i form af værdier, man skal tage til sig, og i form af værdier, der ikke er forenlige med spejderbevægelsen.

Den sidste oplægsholder var John Maina Kiranga fra Botswana og Kenya, som skulle tale om spejdermetoden (WOSM's formulering). En af hans mere interessante pointer vedrørte den kompleksitet, vi bruger til at beskrive metoden (en metode som Eduard Vallory beskriver som særdeles intuitiv), og han havde forsøgt med at se hvordan det kunne koges ned til at blive sendt på Twitter. Det var et interessant perspektiv for en i øvrigt ordrig herre som mig selv, og et perspektiv som rammer godt ned i det, der blev talt om andre steder på kongressen, som f.eks. "elevatortalen" for spejderbevægelsen. Når vi har folks opmærksomhed i 30 sekunder, hvad er så det vigtigste at få sagt om spejderbevægelsen, og her tænker jeg at det nok er vigtigere at lægge vægt på at vi uddanner børn og unge til aktive og ansvarlige medborgere både lokalt og globalt og til at de bliver anstændige mennesker, der er i stand til at lede positiv forandring (jeg kunne godt tænke mig at få lidt flere perspektiver og nuancer med – men jeg har stadig kun brugt 10-15 sekunder). Sjov, udfordringer, kammeratskab, bål, pionér, telte, lejre, hikes og alt det andet er selvfølgelig vigtigt nok, men det det bør komme i tredje række, når vi skal forklare hvad spejderarbejdet er.

Den efterfølgende debat var spændende, men jeg synes også at oplægget var blevet for bredt til at give en rigtigt stimulerende oplevelse fra debatten. Det havde nok været bedre at holde sig til kun ét af emnerne, beskrivelsen, principperne, lov & løfte eller metoden, og så tage en debat om det. Som det var blev det som sagt stadig en spændende debat, men der blev skudt lidt med spredehagl, så grupperne aldrig rigtig nåede ind til benet. Formålet med sessionen var selvfølgelig i høj grad blot det at opfordre til at vi debatterer og udfordrer vores forståelse af spejderbevægelsens “fundamentals” og at vi er opmærksomme på hvordan de til enhver tid gældende formuleringer faktisk udtrykker de værdier, som bevægelsen arbejder ud fra, og jeg håber at mange har fået taget netop disse pointer med hjem.


Opsummeringen af kongressen faldt i to dele. Den første del blev præsenteret af nogle af de mange “Rapporteurs” som havde arbejdet med at samle op fra de mange sessions, og deres opsamling gav mange gode perspektiver på de mange samtaler, der havde været.
Skriftlig opsummering fra kongressens “rapporteurs”: http://www.worldscouteducationcongress.org/en/updates/detail/wsec-outcomes-first-overview
Video med hele opsummeringen: http://www.worldscouteducationcongress.org/en/schedule/detail/evaluation-panel
Derefter var der et panel af kloge folk, som skulle vurdere kongressens resultater, og her må jeg tilstå at filmen knækkede lidt for mig, og jeg fandt det meget svært at følge med og være engageret – ikke kun fordi jeg var ret udmattet på det tidspunkt, men også f.eks. fordi gennemsnitsalderen på scenen lå nærmere på min egen alder end på alderen af de spejdere, det hele handler om og på de unge ledere, der skal bære flammen videre (den ene Youth Advisor der var med i panelet fik ikke sagt ret meget, og ellers var finske Karin Ahlbäck det eneste yngre menneske i panelet). Samtidig er det mig imod at sætte seks personer – også selvom det helt klart var kloge og intelligente mennesker som brænder stærkt for sagen – til at fortælle os andre, om det, vi har været med til, har været godt nok. Med en anden drejning kunne paneldebatten sikkert være blevet udmærket, men som den blev præsenteret synes jeg den manglede noget legitimitet.


Afslutningsfesten var for mig præget af at jeg var træt, og ikke havde overskud til megen festivitas, men jeg kan jo ikke bebrejde arrangørerne at jeg var udmattet (d.v.s. – det kan jeg jo selvfølgelig til en vis grad, da det er dem, der havde skabt en kongres, hvor jeg ikke havde lyst til at gå glip af noget og derfor engageret i diskussionerne), og maden var jo som hele tiden udmærket.


[*] Når man vælges til verdenskomitéen repræsenterer man, i hvert fald i teorien, ikke længere sit land eller sit spejderkorps, men derimod repræsenterer man Spejderbevægelsen eller WOSM.

[#] Her ment som en oversættelse af det engelske "subscribe" som i denne sammenhæng betyder at man tager noget til sig, at man går ind for det.

John Lawlor, skolen og spejderne

I søndags var jeg til en workshop med John Lawlor - I kan se oplæget her, der talte om hvordan vores metoder kan bruges i det formelle skolesystem – han er ved at skrive en phd om området og han er programdirektør for det irske Bridge to College/Bridge21 educational programme på Trinity College Dublin (), der har vundet flere priser. 

Hans oplæg rammer for mig lige ned i den diskussion, vi har i Danmark om den nye skolereform og fritidsorganisationernes rolle i denne. Indtil videre har jeg set på hele diskussionen som et forsøg på at spare penge ved at få de frivillige til at overtage dele af skoledagen i en heldagsskole, og at vi skal overtage disse timer på skolen og politikernes præmisser. Det er noget, jeg på ingen måde synes om. Jeg mener ikke, at vi som spejdere hører til i en dansk skoledag og jeg mener ikke, at vi vil få noget ud af et samarbejde med skolen.

Efter John Lawlors workshop, har jeg revideret min mening. Jeg begynder at kunne se fordele ved et samarbejde med skolen. Der er naturligvis nogle udfordringer med et samarbejde, fx har vi alle et dagsbeskæftigelse af en eller anden slags, om det er studier eller arbejde, og vi skal ikke gå ind på skolen præmisser kompromisløst. 

MEN hvis vi som organisation (i det her tilfælde som spejdere på tværs af korps) kan gøre en forskel for, hvordan vi som samfund underviser vores børn, så er det vel en win-win-situation. I øjeblikket oplever vi til dels en tilbagevenden til den industrialiserede skole, hvor uddannelse er et samlebåndsprodukt i stedet for en mere kognitiv tilgang til undervisning.

John Lawlors projekt, Bridge21, bruger patruljelignede konstruktioner i undervisningen – hvor eleverne bliver sat til at løse opgaver, ved selv at sætte sig ind i tingene og hjælpe hinanden. Jeg foreslår ikke, at vi skal være drivkraften bag en dansk pendant til Bridge21 (selvom det kunne være ufattelig spændende), men måske kunne vi bruge og introducere spejdermetoden i skolen. 

På den måde kunne børnene få noget ud af det, skolen vil få noget ud af det, og vi vil:

 

1) styrke vores samfundsmæssige engagement, det er et af de steder DDS er svagest i Duty to Others, 

2) vi ville sikkert kunne rekruttere ledere og medlemmer, og sikkert også medlemmer i tropsalderen.

Spørgsmålet er så om vi sejrer os selv ihjel, hvis vi udbreder vores metode – forstået på den måde, at vores aktiviteter allerede er taget i brug i fritidshjem, klubber og SFO’er, og hvad har vi tilbage, hvis vores metode bliver brugt i skolerne?

Jeg tror ikke, det vil være et problem, for:

1) spejd er ikke skole og bliver det aldrig i Danmark, 

2) selvom skolen skulle blive mere åben for vores metode, så har vi stadig vores værdisæt og vores formål – vores formål er at uddanne unge menneske til at skabe en positiv forandring i verden, mens det etablerede skolesystem gerne vil fastholde status quo 

Derfor tror jeg ikke, vi gør os selv overflødige ved at deltage aktivt. 

Men igen, det skal ske på vores præmisser og IKKE på skolen og politikernes – som John Lawlor sagde, da jeg efterfølgende talte med ham, så er vi ”volunteers, not amateurs” – med hvad han mente, at vi ved, hvad vi laver og ikke skal lade os affærdige, fordi vi ikke er uddannet i det formelle uddannelsessystem som lærere og pædagoger.

Til allersidst vil jeg lige påpege, at det her naturligvis er et udtryk for min egen holdning.

dag 3

Efter tre dages input og dialog med spejdere fra hele verden, står det endnu mere klart hvorfor det er formålet (og ikke aktiviteterne), der er det helt centrale i spejderarbejdet. For selvom de børn og unge, der er spejdere, ikke nødvendigvis er så forskellige, så har de vidt forskellige livsbetingelser og det er dermed også forskellige aktiviteter der skal til for at spejderne kan opfylde formålet.

Efter en fælles start på dagen, tilbragte jeg formiddagen med et oplæg af en af konferencens danske islæt, nemlig Lars Kolind, der talte om The impact of scouting med et perspektiv fra forretningsverdenen. Lars pointerede at der på verdensplan formodentlig er 500 millioner mennesker der på et tidspunkt har været spejdere og at det gælder for halvdelen af jorden forretningsledere.
Altså er vi en bevægelse der i høj grad er til stede og har mulighed for at have indflydelse, men det er ikke sådan vi opfører os. Rådet er: Be proud, sharpen the knife – develop the next generation Lars Kolind er i øvrigt enig i de fem essentielle færdigheder, som Chris Lonsdale mener at unge mennesker skal besidde (se http://ddsprogram.blogspot.hk/2013/11/dag-2-tanker-fra-en-formiddag.html ) og han mener, at de bør kunne tilegne sig dem i spejderbevægelsen. Se: http://www.worldscouteducationcongress.org/en/schedule/detail/keynote-address-business-lars-kolind

Eftermiddagen har jeg tilbragt med at lære mere om Messengers of peace, der støtter initiativer der fremmer fred, forstået i et bredt perspektiv.
Lige nu sidder jeg på vores værelse, hvor der normalt er fin udsigt over Hong Kongs skyline, men som lige nu nærmest ikke er til at se pga. styrtregn. Godt det samme, for nu er det tid til evaluering og afslutning af kongressen. Det har været et tæt pakket program og reflektionerne må komme senere, ligesom det besøg i byen man nu har set på afstand i tre dage.

Dag 3 – Endnu en god og lærerig dag

Tak til Mathias fra DDS Relationer for også at hoppe med på vores blog og skrive et indlæg. Super fedt også at få input fra et andet hovedudvalg (http://ddsprogram.blogspot.hk/2013/11/nye-perspektiver-pa-dds-og.html).

Dagens første fælles oplæg var om at turde drømme og hjælpe de unge til at kunne drømme og om at hjælpe dem til at skabe projekter. Det var egentlig ikke vildt spændende set med danske briller på, men det var super spændende at opleve hvordan det blev taget imod af afrikanere og asiater. Det var en egyptisk professor, som tydeligt har gjort en forskel i de arabiske lande der holdt oplægget. Spændende at opleve de store forskellige der er på spejdere rundt om i verden.

Næste oplæg jeg gik til hed ”Scouting is what we do not see” med Eduard Vallery som har skrevet bogen “World Scouting – Education for global Citizenship” - http://worldscoutingthebook.net/

Han var en dygtig oplægsholder og det var et super spændende oplæg. Spejderarbejdet startede som en bevægelse (1907) og først senere kom der en formel organisation til. I dag har vi masser af organisation (fx WOSM, regioner,  korps, divisioner, grupper mm.).

Det er et hierarki i traditionel forstand, men i praktisk fungerer vi ikke som et hierarki hvor man bliver smidt ud hvis man ikke gør som man får besked på oppefra. Vi fungerer som et netværk hvor alle dele påvirker hinanden. Det er lige præcis som B.P. ønskede det. Vi må gerne have en organisation, men vi må ikke blive en organisation. Vi skal være en bevægelse, støttet af en organisation. Fordi vi er frivillige vil det heldigvis aldrig være muligt helt at styre en gruppe eller et korps oppefra. Tilsvarende kan en stat heller ikke lukke et spejderkorps for selv uden organisationen vil grupperne fortsætte og selv uden grupperne vil spejderne fortsætte med at udbrede de værdier som vi har.

Vi er en bevægelse der arbejder efter et formål. WOSM’s formål lyder ”To contribute to the self-development of young people in achieving their full physical, intellectual, social, and spiritual potentials as individuals, as responsible citizens, and as members of their local, national and international communities”.

Dette formål fortæller ikke hvordan vi mener samfundet bør være, men vi gør spejderne i stand til at tage aktivt ansvar for at forme det samfund de ønsker. Eduard kaldte det ”Leadership for change”.

Formålet er evigt gyldigt. Det bliver først irrelevant den dag der ikke længere findes mennesker. Det er ikke et målbart mål (og er heller ikke ment som det og skal heller ikke være det) som vi pludselig er færdige med og at vi dermed ikke længere har en berettigelse. Så længe vi holder fast i indholdet af vores formål så vil spejderbevægelsen være relevant.

Det interessante twist her (som jeg så har fra diverse snakke og ikke dette oplæg) er at WOSM og WAGGGS ikke er helt enige i måden at udmønte formålet. WAGGGS vælger nogle specifikke sager som WAGGGS som organisation arbejder specifikt for. WOSM arbejder ”kun” for at gøre spejderne i stand til at vælge deres egne sager og kæmpe for dem. Jeg er endnu ikke helt skarp på denne forskel, men det er da en interessant forskel, især for DDS som jo er medlem begge steder.

En af vores udfordringer i spejderbevægelsen er at vi er en uddannende bevægelse baseret på erfaringer gennem eksperimenter. Altså at vi lærer ved at prøve tingene selv (Learning by Doing). Netop derfor har vi ofte svært ved at forklare hvad spejder er. Det er jo noget vi har erfaret på egen krop og det er værdier der sidder dybt inde i os (i den del af hjernen der træffer beslutninger, men som ikke bruger ord). Vi forsøger så at forklare den forskel vi gør ud fra eksempler så vi forklarer typisk hvad vi gør (enkelt aktiviteter), men det interessante er vores formål (altså hvorfor vi gør det). Når vi skal tiltrække børn bør vi dog stadig fortælle historier om hvad vi gør til dem og så forklare deres forældre hvorfor vi gør det.

Og så har vi verdens bedste metode til at lære efter (spejdermetoden som forklarer hvordan vi gør det). Men det kan være svært på kort tid at forklare vores formål og vores metode og hvad den så gør ved de spejdere vi udvikler. Det er og bliver en udfordring.

Styrken af spejderarbejdet er ikke det vi siger, og ej heller det vi gør. Det er det der kommer ud af det vi gør. Altså den forskel vi gør for børn og unge som sætter dem i stand til at gøre en positiv forskel, uanset om de så vælger at gøre en positiv forskel lokalt, nationalt eller internationalt.

Vi skal ikke indoktrinere vores børn og unge, men vi skal arbejde med ”youth empowerment” (Altså give vores spejdere styrken/kraften/evnerne til at gøre en positiv forskel).

En sjov ting han nævnte var at B.P. var meget inspireret af OL, så han forsøgte også med masser af sport i spejderarbejdet i starten, men det holdt han op med, fordi det fik nogle dårlige sider frem i folk. Når man vinder er det fordi de andre er tabere eller idioter eller ikke gode nok og når man taber er det fordi de andre var heldige, tarvelige, de snød eller andre dårlige undskyldninger. Derfor ændrede han konkurrencerne til øvelser der krævede samarbejde og hvor det var udbyttet af konkurrencen der var vigtigere end lige præcis hvem der vandt. Jeg synes at vores adventurespejdliga er et godt eksempel på at man godt kan lave konkurrencer der får det gode frem i spejderne, fordi det faktisk er processen og samarbejdet i patruljen der er vigtigt. Der er fx mange der deltager for at deltage og ikke for at vinde ligaen, men for at vinde personligt.

Næste oplæg var ”Promoting scouting”. Det handlede også om vigtigheden af at kunne kommunikere vores kerne (formål, principperne, lov og løfte, samt spejdermetoden), især når vi kommunikerer eksternt, men typisk virker denne eksterne kommunikation også forbløffende godt internt.

Vi arbejdede i grupper og delte successer og flertallet havde de bedste erfaringer når der blev kommunikeret på udvalgte værdier. Det var det mest simple budskab som stadig er en del af vores kerne.

Fx. Kommunikerer WOSM på Active Citizenship, Volunteering, Dialogue, Youth Empowerment, Sustainable Development og Value Based.

En vigtig pointe er at der er brug for et rigtigt godt program før man iværksætter massiv branding. Ellers kommer der en masse spejdere ind, som bliver i kort tid og fortæller de dårlige historier videre. Hvis man først skaber et solidt program og får det implementeret og derefter laver branding, så får man stor succes for så oplever de nye spejdere at det er godt og så er de ambassadører for andre.

Det var faktisk sådan spejderbevægelsen oprindeligt blev udbredt. Der blev lavet noget der var så godt at spejderne var gode ambassadører og derfor fik lokket flere med.

Sidste oplæg hed ”Determining the least common Denominator in Scouting”. Der er tre vigtige dele I definitionen af spejderarbejdet: Formålet, principperne (de tre duty’er - herunder lov og løfte) og spejdermetoden.

Der blev sat spørgsmåls tegn ved vores tolkning af principperne. Fx mener mange at man ikke kan være spejder som ateist på grund af Duty to God princippet. BP mente at en sund og stærk krop var vigtig og at rygning fx kun var noget ikke-spejdere gjorde. Det ligger under Duty to Self. I nogle korps kan man ikke blive medlem som ateist, men som overvægtig ryger er man velkommen. Budskabet var at vi er en inkluderende bevægelse.

Vi kiggede også på WOSMs definition af spejdermetoden, men da den er på temmelig mange ord fik vi den i en Twitter version:

Progressive Scheme of Learning by Doing using Patrol System.

Follows Promise and Law using a Symbolic Framework.

Best Outdoors, is Youth Centered with Adult support.

Efter at have fået introduceret formålet, principperne og spejdermetoden fik vi så 20 minutter til at beskrive nogle nøgleord. Det er ikke meget tid, men snakken gik lystigt og nogle af de ord der blev nævnt var Life Skills, Empowerment, Self Development, Education, Non-formal, Values, Frindship/Fellowship, Citizenship, Change Agents, Leadership for Change, Journey, Commitment, Open for all/Co-existense/inclusive, Non-political.

Det blev en lidt rodet afslutning på oplægget da der var alt for lidt tid til et sådant emne, men det var også 

kun ment som en appetitvækker til videre arbejde.

Efterfølgende var der evalueringer og afslutningsmiddag.

Alt i alt har det være tre super spændende dage med en masse input vi kan bruge derhjemme. Nogle oplæg har vi hørt sammen, andre hver for sig eller nogle enkelte af os fra DDS Program sammen. Så vi har nu en hel masse viden vi skal dele med hinanden og derefter skal vi hjem og bruge den nye viden i vores programarbejde. Der er ingen tvivl om at selv om vi er sindssygt trætte efter 3 lange dage, så er vi også sprængfyldt med lyst og energi til at fortsætte arbejdet.

Tak til WOSM for et godt arrangement og tak til Hong Kongs spejderkorps for at have været så professionelle værter så alt det praktiske bare har fungeret og vi har fået fantastisk hjælp og service. Det gjorde de simpelthen bare fantastisk godt.

Nye perspektiver på DDS og Spejderbevægelsen

Der har været så mange forskellige, spændende, oplæg og workshops at det har været udfordring at vælge mellem dem. Heldigvis er der afsat tid mellem oplæggene til at diskutere og reflektere over det man har hørt; og her er spejder-vennerne fra Danmark og udlandet en god ressource til at få endnu mere med hjem.

Et af de første oplæg jeg hørte efter at være ankommet, var Thomas Frostberg, Sveriges Internationale Commissioner (en slags udenrigsminister for spejderkorpset) og erhvervsjournalist på avisen Sydsvenskan. Han talte om hvordan trends i forretningslivet spiller stærkt sammen med spejdermetoden:

    1) For opstartsvirksomheder er det (måske ikke i Danmark.. endnu) et plus hvis entreprenøren har en række fejltagelser eller måske konkurser, bag sig fordi man antager at vedkommende har lært af sine fejl

    2) Crowdsourcing og customer-led design er grundlæggende en bevægelse fra at produkter og services laves af virksomhedens specialister, til at kunder inddrages i design og udvikling af virksomhedens portefølje

    3) Markedet er globalt – virksomheder starter ikke længere med at sælge i lokalområdet, men forholder sig til hele verden som en markedsplads; tydeligst er det med software produkter men det er også gældende for fysiske varer

Hvis det ikke straks ringer med 1) Learning by doing og reflektér over dine fejltagelser, 2) Patruljearbejde og involvering som basisprincip (ung-leder-ung) og 3) Kulturel forståelse og respekt for andre – så er det netop dét, vi bl.a. skal blive bedre til at tale om og indse: Spejderbevægelsen og spejderarbejdet forbereder næste generation til et foranderligt arbejdsmarked. Det var en interessant tanke.  

Dagens stærkeste indtryk (so far) gjorde Lars Kolind. Han præsenterede en række spændende tanker om spejderbevægelsens udfordringer, både ud fra sit virke i World Scout Foundation og som forretningsmand. Hans vigtigste budskab er at spejderbevægelsen ikke, først og fremmest, er en miljøbevægelse, en menneskerettighedsbevægelse eller en fredsbevægelse. Vi er uddannelse og vores fokus er den næste generation af samfundsborgere, der vil og kan tage ansvar for positive forandringer, ud fra et sæt fælles værdier. Han citerede bl.a. Robert Baden-Powell, der i 1919 skriver: ”The aim of the Scout training is to improve the standard of our future citizenhood, especially in Character and Health, to replace Self with Service, (…) (og bruge dette..) (…) for service for the fellow men.”

Vi skal altså ikke nødvendigvis tænke ledelse som top-direktører. Men ledelse som et ansvarligt menneske, der anerkender og påtager sig et ansvar for samfundet omkring sig. Og selvom vi nok ikke har glemt det – så er det langtfra de ord jeg hører omverdenen siger, når vi trækker i uniform og tørklæde. Men det er dét, vi viser, når f.eks. når vores young spokespersons går i medierne, når vores repræsentanter i ind- og udland diskuterer politik, og når vi arbejder med Bhutan eller spejderhjælpen. Det er dét, vi gør, når vi på sommerlejren bruger lejrbålet, ikke som mål, men som metode, til at reflektere over dagens læringer og udfordringer, og til at diskutere de store emner i livet med spejderne. Og det er den form for ledelse, vi kan se midt om natten, når den stærkeste kraftkarl (m/k) i patruljen tager den mindste spejders rygsæk, som en selvfølge, for alle skal nå i mål.

Ovenstående er gode pointer, vi i Relationer skal løfte ind i det fælles spejderarbejde, i vores profilering, i vores høringssvar til ministerier og i vores samarbejde med lokale myndigheder og virksomheder. Dét er stof til eftertanke – hvorfor, bliver vi automatisk inviteret til at give høringssvar til miljø- og naturlovgivning men ikke ift. skole- og uddannelsesreformer? Hvordan går det til, at vi konsekvent omtales som en natur og friluftslivsorganisation, men ikke som en uddannelsesbevægelse?

  

Vi skal løfte hagen lidt og være direkte og stolte når vi svarer; at spejderarbejdet handler om at skabe den næste generation af ledere, der tager ansvar og bidrager med positive forandringer i samfundet. 

(Du kan – og bør – bruge 2 minutter på at læse Baden-Powells tyve enkelte linjer om formålet med spejderarbejdet på side 19 i denne PDF: http://www.thedump.scoutscan.com/a2sm.pdf) 

Dag 3 - begyndelsen til enden

Først vil jeg gerne sige mange tak for interessen for vores skriverier! Det sidste par dage har der hver dag været 200 visninger, og sammenlagt er vi et godt stykke over 500, og selvom vi selvfølgelig selv står for nogle få af disse, så er der stadig mere end 500 "hits" der stammer fra andre – jer!

Det er langt flere end jeg nogen sinde havde turde håbe på og jeg er ufattelig glad over at der kan være en så stor interesse for spejderabejdet som en uddannende praksis, som uddanner børn og unge til aktive medborgere, der er i stand til at lede positiv forandring. Tak!


Her til morgen startede Karin Ahlbäck fra verdenskomiteen med en god og en dårlig nyhed. Den dårlige var at det er sidste dag ... den gode at vi stadig havde hele dagen foran os. Jo såmænd, og nu kun den halve dag.

Den første keynote-taler var Amr Khaled, som talte om at opnå en succesful relation til unge, til hvilket han opstillede syv råd:
http://www.worldscouteducationcongress.org/en/schedule/detail/keynote-address-amr-khaled

1. at drømme – især at inspirere de unge til at drømme,
2. at adoptere deres drømme – kæmpe for at de skal lykkes,
3. at acceptere andre gennem projektarbejde, ikke kun gennem snak,
4. at bygge en platform for de unges projekter,
5. at respektere de unges følelser,
6. at udforme og inspirere en udforskende kultur, og
7. at motivere gennem tro og håb

Det stærkeste ved hele talen var den måde de unge fra Hong Kong reagerede – hvordan, spurgte de, kan de skabe sig lov til at drømme deres egne drømme i stedet for at skulle udleve deres forældres eller det omkringliggende samfunds drømme, og hvordan kan de motiveres til at turde være sig selv? Stærke spørgsmål, hvor man kun kan være ydmyg over at spejderbevægelsen trods alt kan give dem en platform, hvor de overhovedet tør stille disse spørgsmål. Flot! 

Med varme spejderhilsner

Troels

Dag 2 – en helt igennem fantastisk dag!

Hold da op en skøn dag!

Her lidt over midnat har jeg stadig svært ved at falde til ro – det har været godt med godt på ;-)

DDS Program på kongres i Hong Kong
Foto: Shing C H

Efter morgenens udmærkede oplæg fra Chris Lonsdale var jeg sammen med det meste af DDS Program til en præsentation af den finske Laura Ritola (se også Jakobs indlæg "Dag 2 - Jetlag og masser af ny viden"), som er i gang med at lave en Ph.D. i det finske spejderkorps' programarbejde for aktivt medborgerskab.
http://www.worldscouteducationcongress.org/en/schedule/detail/academic-paper-keynote-laura-ritola

Laura havde identificeret tre brede kategorier, i hvilke hun inddelte den form for aktivt medborgerskab, som finnerne uddanner deres spejdere i:

Laura Ritola præsenterer

Survivor: Hvormed hun forstod basale overlevelsesfærdigheder i naturen og hele den emnesøjle, som vi ville kalde "klar dig selv". Her tænker jeg at det danske begreb på rigtig god vis beskriver hvorfor det er en vigtig søjle i aktivt medborgerskab. Før man kan være aktiv for andre, må man netop kunne klare sig selv.
Glocanista: Hvormed hun forstod en blanding af det globale og det lokale perspektiv – forståelsen for det nære samfund (kend din by, lokalhistorie-hike ... jeg tænker på det gamle "X-købing" forløb i Den Blå Regnbue), og det globale udsyn (tilknytningen til verdensbevægelsen, alt det, vi i DDS kalder "internationale oplevelser og globalt ansvar").
Leader: Hvormed Laura forstår uddannelsen i lederskab. Her kan det være på plads kort at nævne Lars Kolinds beskrivelse af spejderbevægelsens mål som netop det at "uddanne aktive medborgere, der er i stand til at lede positiv forandring."

Laura Ritola talte også om spejderbevægelsen som uddannelse i ansvarlighed for fremtiden, og i den sammenhæng talte hun om at identificere såvel færdigheder for fremtiden (se f.eks. også Chris Lonsdales oplæg) og værdier for fremtiden. Laura fremhævede at det er hendes personlig indstilling at de rette holdninger (attitudes) er vigtigere end de rette færdigheder (skills), omend jeg tænker at det nogle gange er lidt en kunstig skelnen: hvis vi f.eks. ser på det tredje af de internationale spejderprincipper, "duty to self", som vi i DDS beskriver som "Spejderen har ansvaret for sin egen udvikling" og international som "Responsibility for the development of oneself", så kan det jo være svært at være sikker på om det handler om holdningen (at man tager ansvar for egen udvikling) eller om færdigheden at kunne lære nyt og udvikle sig.

Der blev også talt om vigtigheden af netværk og hvordan uddannelsen i ansvarligt, aktivt medborgerskab styrkes ved at styrke de forskellige færdigheder, der skal til for at skabe, navigere i, fastholde, udvide og lede forskellige netværk.

En af de store udfordinger som hun ser for de finske spejdere er spørgsmålet om hvorvidt de voksne ledere i tilstrækkelig grad er klædt på til at kunne være mentorer for spejdernes refleksion – et spørgsmål hvor vi måske også bør se på om det er en udfordring i DDS.



Efter frokost var jeg til et langt oplæg / diskussion (to gange halvanden time) med titlen "Rethinking education: Challenges for Scouting, Lessons for Schooling." Sessionen blev afholdt som en afvekslen mellem faglige oplæg og gruppediskussioner, og i den første halvdel brugte vi næsten en time af tiden på gruppediskussionerne.
http://www.worldscouteducationcongress.org/en/schedule/detail/rethinking-education-challenges-for-scouting-lessons-for-schooling

To hovedting står især frem fra den session:

1. Den måde, vi bedriver læring på i spejderbevægelsen, er langt bedre end det, man har gjort i den typiske form for klasseundervisning i skolen. Omend vi på mange områder er nået meget langt i Danmark, er der dog stadig visse træk af industrisamfundets tankegang tilbage i den danske folkeskole – elementer hvor vi i spejderbevægelsen formår at skabe et langt bedre læringsmiljø for spejderne. 
2. Derved har spejderbevægelsen rigtig meget at bidrage med i forhold til den formelle uddannelse – altså det institutionaliserede undervisningssystem, og der er helt klart input fra denne her debat, der vil være rigtig relevant i forhold lige præcis til den igangværende hjemlige afklaring af hvordan vi som spejderkorps kan og bør tage imod de eventuelle tilbud om samarbejde, der kan komme i forlængelse af skolereformen. 

Jeg tænker at det bestemt vil være tiden værd for alle, der interesserer sig for skolereformens oplæg til samarbejde mellem kommuner/folkeskoler og de frivillige foreninger, at se videoen fra denne session igennem.


Inden en festlig international aften var der markedsplads, hvor en række forskellige lande præsenterede sig selv – typisk med forskellige tilbud om ting til at proppe i munden. Birgitte og jeg var dog mere interesserede i ting at proppe i ørene (husk også at læse Birgittes indlæg, "Dag 2 - lige så mange indtryk som lys i Hong Kong" – angående lysene se nedenfor), og fik nogle gode samtaler med spejdere fra Portugal, Sverige og Luxembourg som har gennemført (de to første) hhv. lige har startet (Luxembourg) programfornyelser efter den samme metode som vi bruger i DDS, og vi har fået nogle gode kontakter til at kunne udveksle erfaringer og læringspunkter med henblik på at komme godt igennem processen – kontakter vi glæder os meget til at følge op på, ligesom vi ser frem til at kunne kigge på den metodik de Østrigske spejdere har anvendt i deres programevaluering.

Dragedans

Aftenen sluttede med en festlig middag med forskellig optræden, herunder dragedans, trommer, flere danse, sange m.m.m. og inden blogskrivning og sengetid en tur ned til havnen og kigge på lysene.

Hong Kong by night

Hong Kong by night

Dag 2 - lige så mange indtryk som lys i Hong Kong

Det er overraskende hvor mange der er i gang med at revidere deres program – og at det tilsyneladende er betalte medarbejdere, der er projektlederne i de andre korps. Christine fortæller, at til den ene workshop for National Training Commissioners var holdningen, at arbejdet med at revidere programmet er for vigtigt til at overlade til de frivillige. Det er jo en lidt anden holdning.

Indtil videre har vi talt om RAP-procesen med UK-spejderne, Luxembourg og Portugal – mens vi har haft spændende diskussion med Burkina Faso spejderchef om den katolske kirkes indvirkning på hvorvidt drenge og pigekorpsne kan slås sammen – de kan de ikke, ifølge den katolske kirke i landet.

Jeg har talt med spejdere fra Azerbaijan, hvor religion ikke er et issue, så deres spejdergrupper har af muslimer, jøder og kristne i samme gruppe.

Og Hong Kong spejderne har indgået et samarbejde med The Hong Kong Polytechnic University om at udbyde ledertræning – så nu kan man tage Gilwell-kurset på The Hong Kong Polytechnic University – det er da nytænkning.

Derudover fortæller projektlederen for programrevisionen i UK, at de har valgt en meget aktivitetfokuseret tilgang, da det i UK ikke er ”velset” (lederne gør vrøvl) at tale om, at spejderbevægelsen uddanner børn og unge, argumentet imod uddannelsen i spejderregi er netop at spejder ikke er skoleundervisning -  derfor smugler de det ind af bagdøren…

Det her er lidt en potpourri over alle de indtryk, samtaler og diskussioner, jeg har fået og været en del af indtil nu – det vil nok kræve lidt mere søvn og tid til at reflektere nærmere over den viden og inspiration, som jeg har fået indtil nu.

Det bliver det for i aften – klokken er nu næsten 1 om natten og vi har været på benene siden kl. 8.00 og i morgen går det igen løs. Så godnat og sov godt.

Birgitte