Programfornyelse

På korpsrådsmødet i 2011 vedtog vi, Det Danske Spejderkorps en udviklingsplan for 2011-13 (den som vi i 2013 forlængede til 2014). I den udviklingsplan hedder det under overskriften “Attraktivt program” bl.a. at “Vi iværksætter en revision af vores program og sætter fornyet fokus på spejdermetode og spejderværdier.” Sammen med Birgitte er jeg den anden af to projektledere på den del af ovenstående, som handler om en revision af vores program. Foreløbig har vi kaldt det en “programudforskning” for at signalere at vi i første omgang har brug for at blive klogere både på opgaven og på programmet. 

Vi har valgt at basere vores arbejde på en metode, der er udviklet af WOSM (kaldet RAP – “Renewed Approach to Programme”), som er forholdsvis velkendt i bevægelsen. I forbindelse med kongressen har vi begge naturligvis også haft fokus på at tale med andre, som har erfaring med programfornyelse, og fordi processen er kendt i WOSM-sammenhæng, har vi kunnet tale med flere, som har erfaring med netop denne metode til programfornyelse. 

De emnesøjler, jeg har nævnt i det foregående, spiller naturligvis også ind i arbejdet med programfornyelsen ved at gøre os klogere på programmets rolle som et fremadskridende uddannelsesforløb. 

Ud over det ovenstående har det meste af det, jeg har fået med i forhold til programfornyelse, været fra samtaler med andre deltagere mere end fra de planlagte sessioner. Her har vi haft fokus på praktiske erfaringer (hvordan har de organiseret arbejdet, hvor mange har deltaget i hvilke faser, hvordan har de tilpasset WOSM's RAP-proces til lokale forhold, o.s.v.) og på deres resultater i den tidlige fase af arbejdet, hvor det handler om at opstille mål for programmet (og hvor fokus er på en mere abstrakt / teoretisk forståelse af program (på dette tidspunkt hovedsaglig hvorfor vi gør, hvad vi gør – altså formål, værdier og principper – og hvordan vi gør, hvad vi gør – altså spejdermetoden) og ikke mindst menneskers udvikling som hele mennesker). 

Nogle nøgleord – pointer, jeg har fået bekræftet i vores samtaler – fra denne udforskning er

• Vigtigheden af at skabe en involverende proces når vi kommer til den konkrete udformning af et nyt program. 
• Start med værdier og formål!
• Test, test, test! Tingene bør testes i praksis inden vi kaster penge i at trykke hæfter
• Ting Tar Tid – at forny programmet er ikke noget man gør på en uge eller på et år eller endog på tre år. Vi har startet en proces, men der kommer til at gå adskillige år inden et nyt program for DDS kan være klar

Med varme spejderhilsner

Troels Forchhammer

Sammenhængen mellem program og værdier

Én ting er naturligvis at spejdermetoden er en særdeles effektiv metode til at skabe gode læringsrum, til at uddanne børn og unge – og for den skyld også voksne, men hvordan sikrer vi så at den uddannelse, vi skaber v.h.a. spejdermetoden, også understøtter vores værdier? Hvordan sikrer vi os at vores program understøtter det fælles værdisæt? At spejderne får en fælles forståelse for, hvad positiv forandring er? Og så videre.

At spørge på denne måde er selvfølgelig ikke helt præcist – værdierne er jo en del af programmet (værdierne er langt hen ad vejen svaret på hvorfor vi gør, hvad vi gør), så spørgsmålet burde i virkeligheden være hvordan vi sikrer sammenhængen mellem værdierne og resten af programmet (hvordan vi gør, hvad vi gør samt hvad vi gør) – altså hvordan vores “hvorfor” hænger sammen med “hvordan” og “hvad”.

I denne sammenhæng fandt jeg personligt Laura Ritolas oplæg overordentligt spændende. Hendes kvalitative tilgang til at beskrive indholdet af det medborgerskabsbegreb der er indeholdt i de finske spejderes program giver et håb om at vi kan finde værktøjer til at hjælpe os med at trykprøve vores ideer, og samtidig tyder hendes forskning på at vores intuitive forståelse for vores værdier og metode faktisk kan give et godt resultat også selvom man ikke teoretiserer over emnet (ikke at det skal afholde mig fra at teoretisere, men det behøver jeg jo ikke at belemre andre med end de – formentlig ret få – som er interesserede).

Et andet oplæg, som arbejdede med nogle af de samme temaer var den første dags workshop om “Scouting and Active Citizenship” og debatten den sidste dag om fællesnævneren for spejderbevægelsen, “Determining the Least Common Denominator for Scouting”. 

Nogle nøgleord fra denne del af min udforskning

• “Start with the why” – det er vores formål, vores vision og vores sag, der er det vigtige, og det, vi skal holde fast i. Vi kan lave småjusteringer i metoden (når nu vi ved at den holder og er i overensstemmelse med moderne kognitiv forskning, så er det måske mere et spørgsmål om hvordan, vi beskriver metoden, end om metodens egentlige indhold), men aktiviteterne er som sådan underordnede – det er ikke aktiviteterne, der definerer spejderarbejdet: de understøtter blot den uddannelse, der er det reelle formål. 
• Selv hvis skolerne skulle adoptere spejdermetoden, så er vi stadig særlige i kraft af vores værdier. Som en værdibaseret bevægelse er vores værdisæt nødvendigvis snævrere end det skolen ville kunne bruge. Vi stiller f.eks. langt højere krav til aktivt medborgerskab end skolens syn på medborgerskab, og spejderbevægelsens nationale tilhørsforhold må nødvendigvis være åbent for et aktivt globalt medborgerskab, og er således ikke forenligt med en ekskluderende nationalforståelse.
• Nogle helt centrale temaer i vores værdier og dannelsesmål – mange af dem kunne vi måske kalde værdibaserede færdigheder? – som var fremme på kongressen, er de følgende
• Aktivt medborgerskab
• Ansvarlighed
• Lederskab (for positiv forandring)
• Kommunikation
• Tolerance (rummelighed, venskab, at møde andre anerkendende ... kært barn har mange navne)
• Jeg finder det egentlig pudsigt at naturværdier og spiritualitet ikke havde en mere fremtrædende plads, men de blev kun nævnt nogle få gange, og som regel kun i forbifarten. 

Hovedbudskabet her må være at vi skal arbejde med hvordan vi sikrer at vores værdier er afspejlet i vores program, og at vores program støtter op om og arbejder frem mod en accept af vores værdier som “rigtige” for den enkelte voksne spejder.

Og så skal vi naturligvis ikke kun arbejde med hvordan vi sikrer det – vi skal selvfølgelig i sidste ende og rent faktisk sikre at det sker.

Med varme spejderhilsner
Troels Forchhammer

Hvorfor virker spejdermetoden?

For den virker jo. Vi uddanner rent faktisk børn og unge til at blive aktive og ansvarlige medborgere lokalt og globalt; anstændige voksne mennesker med et fælles værdisæt, som er i stand til at være med til at tage lederskab for positiv forandring. 

Men hvorfor? 

At udforske svaret på det spørgsmål har været en af de emner, jeg har opsøgt på kongressen. En del af denne udforskning har også berørt, eller endog været fokuseret på, hvad spejderbevægelsen og spejdermetoden kan bidrage med til det formelle, institutionaliserede uddannelsessystem, men mit eget fokus har mest været på at forstå hvad der gør vores system så effektivt. 

Her er jeg især blevet hjulpet af Dominque Bénard og Eduard Vallory

Dag 1 – akademisk keynote

Dag 2 – Rethinking education – challenges for-scouting, lessons for schooling

Dag 3 – akademisk keynote

(den sidste keynote deltog jeg desværre ikke selv i, men har set efterfølgende)

Andre som har hjulpet min forståelse på vej har været Laura Ritola (både i gruppearbejde og hendes egen præsentation: Dag 2 – Ph.D. præsentation) og John Lawlor (Dag 3 – akademisk keynote).

Nogle nøgleord fra min udforskning har været 

• Vi lærer bedst, når det er relevant for os
  – og det kan blive relevant på flere måder inklusive almindelig interesse, nødvendighed for problemløsning o.s.v. – det vigtige er at det giver mening for den enkelte at lære. 
• “Peer education” / patruljesystemet
  – det at lære fra jævnbyrdige: vi lærer mere effektivt, når vi lærer fra nogen, som er tæt på vores eget niveau. Samtidig lærer vi mere af at hjælpe andre til at lære, når disse er tættere på vores eget niveau.
• Dialog-baseret og refleksions-inspirerende praksis med udgangspunkt i at opstille problemer, som patruljen i samarbejde skal løse. 
• For nu at bruge B-P's ord: “Ask the boy!” – på mere jævnt dansk: Spørg spejderne!
• Hav respekt for spejderne – og respekter deres udgangspunkt. De kommer til os med deres egne erfaringer, viden, ønsker o.s.v. og det er vores opgave at tage udgangspunkt i deres situation. Eller med Søren Kierkegaards ord: “At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.”
• “Don't ever do what the learner can do. Don't even decide what the learner can decide.” (fra Dominique Bénard's præsentation) – overlad alle de handlinger og beslutninger til dine spejdere, som de overhovedet er i stand til at foretage. 

Jeg synes generelt at meget af dette kan opsummeres i en opfordring til at vores udgangspunkt hele tiden må og skal være spejderen.

Ovenstående er langt fra at være alt, jeg fik ud af kongressen om det her emne, og jeg bilder mig heller ikke ind at alt relevant blev sagt på kongressen, men det er et udgangspunkt – et afsæt for at lære mere og blive klogere, og dermed for forhåbentlig at kunne kvalificere vores arbejde med programmet i DDS så vi arbejder med de ting, man ved virker. 

Med varme spejderhilsner

Troels Forchhammer

Temaer i min kongres

Når jeg kigger tilbage på de tre dage på 1st World Scout Education Congress og i bakspejlet forsøger at finde nogle fælles temaer, som har været kendetegnende for de sessions, jeg selv har opsøgt, så synes jeg især at der er tre temaer, som dominerer:

• Hvorfor virker spejdermetoden? 
• Sammenhængen mellem program og værdier
• Fornyelse af programmet

Disse tre temaer har fyldt en hel del, og derfor vil jeg skrive lidt mere om dem i kommende indlæg over de næste dage. 

Andre temaer

Det er naturligvis ikke alt, der kan lægges ind under disse tre hovedtemaer, og en række andre temaer fra kongressen fortjener også at blive nævnt. 

• Spejderbevægelsen er først og fremmest en uddannende bevægelse
  Det er et vigtigere budskab end man måske først skulle tro, så lad os lige tage den én gang til: vores virke er først og fremmest at vi uddanner børn og unge!
• Aktivt medborgerskab som et af de væsentligste ting, vi uddanner i – og sammenhængen mellem ansvarlighed og aktivt medborgerskab.  Her er det også en god ting lige at stoppe op og tænke et øjeblik over hvad vi egentlig forstår ved aktivt medborgerskab – hvad er det for en type medborgere, vi ønsker at uddanne, hvordan bør, for eksempel, vægten være mellem deres lokale, nationale og globale engagement og medborgerskab?
• Lederskab som en anden væsentlig ting, vi uddanner i. Lederskab skal her forstås som en samarbejdsproces (“collaborative process”) hvor deltagerne indgår i at fremme forandringsprocesser og i at tage medansvar for at få opstillet en positiv vision og for at gennemføre forandringen.
  For mig er det væsentligt at vi herved får idéen om lederskab frigjort fra den aktuelle fordeling af den formelle og/eller uformelle rolle som “leder” – lederskab er derved noget, som alle kan udvise, uanset om de lige nu og her fungerer i rollen som leder. I min erfaring er det i den ideelle patrulje underordnet hvem der har hvilken rolle (i min gamle patrulje fra troppen er vi stadig alle sammen overbeviste om at det var to af de andre, der var hhv. PL og PA fordi vi alle i lige grad udviste lederskab for at få patruljen til at fungere).
• Kommunikation – evnen til at lytte, til at forstå, til indføling, og til at sikre at man bliver forstået. Her havde både Christine Loh (dag 1 keynote) og Chris Lonsdale (dag 2 keynote) nogle væsentlige pointer med til os.
• “21^st Century Life Skills” – livsfærdigheder for det 21. århundrede. Hvilke færdigheder er vigtige, er færdigheder eller holdninger/attituder vigtigst, og hvordan kan vi uddanne spejderne i de vigtigste færdigheder og holdninger? Chris Lonsdale og Lars Kolind havde nogle gode bud, og Laura Ritola formåede på udmærket vis at perspektivere emnet og give en dybere forståelse for hvor komplekst spørgsmålet er under overfladen.
• Elevatortalen – vigtigheden af også at kunne forklare hvad spejderbevægelsen gør på en forholdsvis kort og klar måde (30 sekunder) med fokus på vores formål og værdier. Min foreløbige version har jeg vist efterhånden fået skrevet en del gange, men alligevel:
  Spejderbevægelsens sag er den næste generation. Vi bidrager til at de kan opnå deres fulde potentiale som hele mennesker, og vi gør det ved at uddanne børn og unge til aktive og ansvarlige medborgere, anstændige mennesker med et fælles værdisæt som er i stand til at være med til at tage lederskab for positive forandringer.
  Min version er lidt længere end Lars Kolinds, men det kan vel ikke undre nogen. 

En del af disse temaer indeholder spørgsmål og uafklarede refleksioner – brug gerne kommentarfeltet herunder til jeres kommentarer og hjælp vores arbejde med at blive endnu klarere på, hvordan alle disse emner og temaer kan og bør passes ind i en dansk, og en DDS, sammenhæng. 

Med varme spejderhilsner

Troels Forchhammer