For den virker jo. Vi uddanner rent faktisk børn og unge til at blive aktive og ansvarlige medborgere lokalt og globalt; anstændige voksne mennesker med et fælles værdisæt, som er i stand til at være med til at tage lederskab for positiv forandring.
Men hvorfor?
At udforske svaret på det spørgsmål har været en af de emner, jeg har opsøgt på kongressen. En del af denne udforskning har også berørt, eller endog været fokuseret på, hvad spejderbevægelsen og spejdermetoden kan bidrage med til det formelle, institutionaliserede uddannelsessystem, men mit eget fokus har mest været på at forstå hvad der gør vores system så effektivt.
Her er jeg især blevet hjulpet af Dominque Bénard og Eduard Vallory
(den sidste keynote deltog jeg desværre ikke selv i, men har set efterfølgende)
Andre som har hjulpet min forståelse på vej har været Laura Ritola (både i gruppearbejde og hendes egen præsentation: Dag 2 – Ph.D. præsentation) og John Lawlor (Dag 3 – akademisk keynote).
Nogle nøgleord fra min udforskning har været
- Vi lærer bedst, når det er relevant for os
– og det kan blive relevant på flere måder inklusive almindelig interesse, nødvendighed for problemløsning o.s.v. – det vigtige er at det giver mening for den enkelte at lære. - “Peer education” / patruljesystemet
– det at lære fra jævnbyrdige: vi lærer mere effektivt, når vi lærer fra nogen, som er tæt på vores eget niveau. Samtidig lærer vi mere af at hjælpe andre til at lære, når disse er tættere på vores eget niveau. - Dialog-baseret og refleksions-inspirerende praksis med udgangspunkt i at opstille problemer, som patruljen i samarbejde skal løse.
- For nu at bruge B-P's ord: “Ask the boy!” – på mere jævnt dansk: Spørg spejderne!
- Hav respekt for spejderne – og respekter deres udgangspunkt. De kommer til os med deres egne erfaringer, viden, ønsker o.s.v. og det er vores opgave at tage udgangspunkt i deres situation. Eller med Søren Kierkegaards ord: “At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.”
- “Don't ever do what the learner can do. Don't even decide what the learner can decide.” (fra Dominique Bénard's præsentation) – overlad alle de handlinger og beslutninger til dine spejdere, som de overhovedet er i stand til at foretage.
Jeg synes generelt at meget af dette kan opsummeres i en opfordring til at vores udgangspunkt hele tiden må og skal være spejderen.
Ovenstående er langt fra at være alt, jeg fik ud af kongressen om det her emne, og jeg bilder mig heller ikke ind at alt relevant blev sagt på kongressen, men det er et udgangspunkt – et afsæt for at lære mere og blive klogere, og dermed for forhåbentlig at kunne kvalificere vores arbejde med programmet i DDS så vi arbejder med de ting, man ved virker.
Ovenstående er langt fra at være alt, jeg fik ud af kongressen om det her emne, og jeg bilder mig heller ikke ind at alt relevant blev sagt på kongressen, men det er et udgangspunkt – et afsæt for at lære mere og blive klogere, og dermed for forhåbentlig at kunne kvalificere vores arbejde med programmet i DDS så vi arbejder med de ting, man ved virker.
Med varme spejderhilsner
Troels Forchhammer
Ingen kommentarer:
Send en kommentar