Når jeg kigger tilbage på de tre dage på 1st World Scout Education Congress og i bakspejlet forsøger at finde nogle fælles temaer, som har været kendetegnende for de sessions, jeg selv har opsøgt, så synes jeg især at der er tre temaer, som dominerer:
- Hvorfor virker spejdermetoden?
- Sammenhængen mellem program og værdier
- Fornyelse af programmet
Disse tre temaer har fyldt en hel del, og derfor vil jeg skrive lidt mere om dem i kommende indlæg over de næste dage.
Andre temaer
Det er naturligvis ikke alt, der kan lægges ind under disse tre hovedtemaer, og en række andre temaer fra kongressen fortjener også at blive nævnt.
- Spejderbevægelsen er først og fremmest en uddannende bevægelse
Det er et vigtigere budskab end man måske først skulle tro, så lad os lige tage den én gang til: vores virke er først og fremmest at vi uddanner børn og unge! - Aktivt medborgerskab som et af de væsentligste ting, vi uddanner i – og sammenhængen mellem ansvarlighed og aktivt medborgerskab. Her er det også en god ting lige at stoppe op og tænke et øjeblik over hvad vi egentlig forstår ved aktivt medborgerskab – hvad er det for en type medborgere, vi ønsker at uddanne, hvordan bør, for eksempel, vægten være mellem deres lokale, nationale og globale engagement og medborgerskab?
- Lederskab som en anden væsentlig ting, vi uddanner i. Lederskab skal her forstås som en samarbejdsproces (“collaborative process”) hvor deltagerne indgår i at fremme forandringsprocesser og i at tage medansvar for at få opstillet en positiv vision og for at gennemføre forandringen.
For mig er det væsentligt at vi herved får idéen om lederskab frigjort fra den aktuelle fordeling af den formelle og/eller uformelle rolle som “leder” – lederskab er derved noget, som alle kan udvise, uanset om de lige nu og her fungerer i rollen som leder. I min erfaring er det i den ideelle patrulje underordnet hvem der har hvilken rolle (i min gamle patrulje fra troppen er vi stadig alle sammen overbeviste om at det var to af de andre, der var hhv. PL og PA fordi vi alle i lige grad udviste lederskab for at få patruljen til at fungere). - Kommunikation – evnen til at lytte, til at forstå, til indføling, og til at sikre at man bliver forstået. Her havde både Christine Loh (dag 1 keynote) og Chris Lonsdale (dag 2 keynote) nogle væsentlige pointer med til os.
- “21st Century Life Skills” – livsfærdigheder for det 21. århundrede. Hvilke færdigheder er vigtige, er færdigheder eller holdninger/attituder vigtigst, og hvordan kan vi uddanne spejderne i de vigtigste færdigheder og holdninger? Chris Lonsdale og Lars Kolind havde nogle gode bud, og Laura Ritola formåede på udmærket vis at perspektivere emnet og give en dybere forståelse for hvor komplekst spørgsmålet er under overfladen.
- Elevatortalen – vigtigheden af også at kunne forklare hvad spejderbevægelsen gør på en forholdsvis kort og klar måde (30 sekunder) med fokus på vores formål og værdier. Min foreløbige version har jeg vist efterhånden fået skrevet en del gange, men alligevel:
Spejderbevægelsens sag er den næste generation. Vi bidrager til at de kan opnå deres fulde potentiale som hele mennesker, og vi gør det ved at uddanne børn og unge til aktive og ansvarlige medborgere, anstændige mennesker med et fælles værdisæt som er i stand til at være med til at tage lederskab for positive forandringer.
Min version er lidt længere end Lars Kolinds, men det kan vel ikke undre nogen.
En del af disse temaer indeholder spørgsmål og uafklarede refleksioner – brug gerne kommentarfeltet herunder til jeres kommentarer og hjælp vores arbejde med at blive endnu klarere på, hvordan alle disse emner og temaer kan og bør passes ind i en dansk, og en DDS, sammenhæng.
Med varme spejderhilsner
Troels Forchhammer
Ingen kommentarer:
Send en kommentar