Sammenhængen mellem program og værdier

Én ting er naturligvis at spejdermetoden er en særdeles effektiv metode til at skabe gode læringsrum, til at uddanne børn og unge – og for den skyld også voksne, men hvordan sikrer vi så at den uddannelse, vi skaber v.h.a. spejdermetoden, også understøtter vores værdier? Hvordan sikrer vi os at vores program understøtter det fælles værdisæt? At spejderne får en fælles forståelse for, hvad positiv forandring er? Og så videre.

At spørge på denne måde er selvfølgelig ikke helt præcist – værdierne er jo en del af programmet (værdierne er langt hen ad vejen svaret på hvorfor vi gør, hvad vi gør), så spørgsmålet burde i virkeligheden være hvordan vi sikrer sammenhængen mellem værdierne og resten af programmet (hvordan vi gør, hvad vi gør samt hvad vi gør) – altså hvordan vores “hvorfor” hænger sammen med “hvordan” og “hvad”.

I denne sammenhæng fandt jeg personligt Laura Ritolas oplæg overordentligt spændende. Hendes kvalitative tilgang til at beskrive indholdet af det medborgerskabsbegreb der er indeholdt i de finske spejderes program giver et håb om at vi kan finde værktøjer til at hjælpe os med at trykprøve vores ideer, og samtidig tyder hendes forskning på at vores intuitive forståelse for vores værdier og metode faktisk kan give et godt resultat også selvom man ikke teoretiserer over emnet (ikke at det skal afholde mig fra at teoretisere, men det behøver jeg jo ikke at belemre andre med end de – formentlig ret få – som er interesserede).

Et andet oplæg, som arbejdede med nogle af de samme temaer var den første dags workshop om “Scouting and Active Citizenship” og debatten den sidste dag om fællesnævneren for spejderbevægelsen, “Determining the Least Common Denominator for Scouting”. 

Nogle nøgleord fra denne del af min udforskning

• “Start with the why” – det er vores formål, vores vision og vores sag, der er det vigtige, og det, vi skal holde fast i. Vi kan lave småjusteringer i metoden (når nu vi ved at den holder og er i overensstemmelse med moderne kognitiv forskning, så er det måske mere et spørgsmål om hvordan, vi beskriver metoden, end om metodens egentlige indhold), men aktiviteterne er som sådan underordnede – det er ikke aktiviteterne, der definerer spejderarbejdet: de understøtter blot den uddannelse, der er det reelle formål. 
• Selv hvis skolerne skulle adoptere spejdermetoden, så er vi stadig særlige i kraft af vores værdier. Som en værdibaseret bevægelse er vores værdisæt nødvendigvis snævrere end det skolen ville kunne bruge. Vi stiller f.eks. langt højere krav til aktivt medborgerskab end skolens syn på medborgerskab, og spejderbevægelsens nationale tilhørsforhold må nødvendigvis være åbent for et aktivt globalt medborgerskab, og er således ikke forenligt med en ekskluderende nationalforståelse.
• Nogle helt centrale temaer i vores værdier og dannelsesmål – mange af dem kunne vi måske kalde værdibaserede færdigheder? – som var fremme på kongressen, er de følgende
• Aktivt medborgerskab
• Ansvarlighed
• Lederskab (for positiv forandring)
• Kommunikation
• Tolerance (rummelighed, venskab, at møde andre anerkendende ... kært barn har mange navne)
• Jeg finder det egentlig pudsigt at naturværdier og spiritualitet ikke havde en mere fremtrædende plads, men de blev kun nævnt nogle få gange, og som regel kun i forbifarten. 

Hovedbudskabet her må være at vi skal arbejde med hvordan vi sikrer at vores værdier er afspejlet i vores program, og at vores program støtter op om og arbejder frem mod en accept af vores værdier som “rigtige” for den enkelte voksne spejder.

Og så skal vi naturligvis ikke kun arbejde med hvordan vi sikrer det – vi skal selvfølgelig i sidste ende og rent faktisk sikre at det sker.

Med varme spejderhilsner
Troels Forchhammer