Jeg har været på et arrangement af WAGGGS om "Gender Equality", og efter at have sovet lidt på oplevelserne derfra, vil jeg gerne dele både oplevelser og de efterfølgende refleksioner jeg har haft. Mit navn er Rikke, og jeg deltager for DDS Program. Sammen med Troels arbejder jeg med programfornyelse.
Først vil jeg fortælle om en fordom jeg har haft overfor WAGGGS.
Uden at kende ret meget til det, har jeg tidligere stemplet WAGGGS som værende ret "tøsede" og nogle der bruger lidt mere tid på glitter og klippe-klister, end jeg har haft lyst til. Endvidere var jeg i forbindelse med dette event, lidt bekymret for om det var feminisme (af den gammeldags slags hvor vi skal kæmpe for kvinders rettigheder, og alle mænd bliver gjort til uhyrer) frem for ligestilling, vi skulle diskutere. Både fordommen og bekymringen blev (heldigvis) gjort til skamme. Det var nogle rigtigt interessante dage og mere end noget andet diskuterede vi hvordan (også) drenge og mænd kan vinde ved ligestilling.
Jeg vil hive en sætning frem fra eventet: "Sex is biological. Gender is a social construction".
Vi har en begrænsning i det danske sprog, eftersom begge dele oversættes til "køn". Ligestilling, som det blev fremsat på dette event, handler om at samfundet lærer piger og drenge forskellige stereotypiske kønsroller. Det der så bliver spændende, er hvordan vi kan bryde med disse stereotyper og hvorfor vi skal gøre det? Specielt den sidste del, fandt jeg særligt interessant. Det jeg fik ud af eventet er at stereotyper begrænser vores handlemuligheder, og endnu vigtigere vores fantasi til at se handlemuligheder. Men hvad har det med spejder at gøre? Alt! I spejder står ved i den særlige situation, at spejderne bliver kastet ud i udfordringer og oplevelser, som skubber dem ud af deres komfort-zone og der kan de lære noget nyt om sig selv. Men reproducerer vi kønsroller, eller udfordrer vi dem? På spejderløb, er der da en kreapost for at der også er noget for pigerne, eller er det for at have en bred vifte af udfordringer? Hvordan tænker og italesætter du posternes indhold og udformning? Og når der skal sættes lejr og efterfølgende laves aftensmad, hvordan er arbejdsfordelingen, og hvordan italesættes den? Er der pige- og drengeaktiviteter?
Jeg synes at ovenstående er vigtige overvejelser som vi kan og bør medtænke i vores spejderarbejde, fordi vi har en særlig mulighed for at skabe en social kontekst der ikke er præget af stereotypiske kønsroller. Og fordi vi i denne kontekst kan rykke ved spejdernes selvforståelse og åbne op for muligheder de aldrig før har overvejet at de har.
Måske er vi faldet lidt af på den i Danmark og mener at selvfølgelig har vi ligestilling. Det diskuterede jeg med en af de andre på eventet, og vi blev enige om at der er forskel på den strukturelle ligestilling (forstået som at alle har lov til at deltage) og den ægte ligestilling. Først når ingen er begrænset af hvordan omgivelserne mener, at man bør opføre sig som pige/dreng/kvinde/mand/andet, er der tale om ægte ligestilling.
At deltage på dette event har startet en masse refleksioner omkring kønsroller og forskelsbehandling. Det bliver spændende at se hvordan mangfoldighed og ligestilling kan være en del af det nye program.
Jeg siger tak fordi du har læst med og jeg håber at mine lettere kaotiske overvejelser kan føre til at også du reflekterer over dette ligestillingsspørgsmål.
torsdag den 15. maj 2014
søndag den 11. maj 2014
Ligestilling ... og program?
Jeg er på et arrangement, som er arrangeret af WAGGGS, og som handler om ligestilling – mere specifikt om det at arbejde med ligestilling med drenge og mænd: Working With Men and Boys on Gender Equality.
Men hvad har det med program at gøre?
For 20 år siden, i 1994, var 49% af vores mikroer og minier piger – nøjagtig samme andel som pigernes andel af aldersgruppen i hele Danmark. Torsdag den 8. maj 2014 var andel af piger blandt de 6 – 10 årige medlemmer af DDS faldet til 43% – andelen af piger i aldersgruppen blandt befolkningen som helhed har ikke rykket sig i mellemtiden.
Dette er resultatet af en støt udvikling, hvor andelen af kvinder i DDS er faldet støt i alle aldersgrupper, men mest for de mindste, hvor vi både har størstedelen af vores medlemmer, og har langt den største del af vores hvervning.
Noget er altså sket i de mellemliggende tyve år som stille og roligt har gjort det tilbud, som DDS har, mindre attraktivt for pigerne i forhold til drengene, og det er så her at programmet kommer ind, for det, vi tilbyder spejderne, er (forhåbentlig) program: en helhed af hvorfor vi gør de ting, vi gør til spejder, hvordan vi gør de ting, vi gør til spejder, og hvad det er for ting, vi gør til spejder.
Som et blandet korps med medlemskab af både WAGGGS og WOSM må det helt klart være et mål for DDS at vores program er lige attraktivt for piger og drenge – jeg mener ganske enkelt ikke at vi kan tillade os andet. Derfor er det vigtigt at tage spørgsmålet om ligestilling op i forhold til program, og ikke mindst i forhold til programfornyelsen: det må være et selvstændigt mål for programfornyelsen at skabe et program, som kan standse den udvikling mod en stadig lavere andel af piger i DDS.
Hvad har vi så lavet den første dag? Og hvem er"vi" i øvrigt? Vi er tre DDS-medlemmer i Finland - Mia Varming Rangholm, Rikke Bækhus og mig selv - Mia tager læringerne med tilbage til DDS Uddannelse, og Rikke arbejder med Programfornyelsen sammen med mig.
De to vigtigste ting, jeg tager med mig fra den første dag er for det første at ligestillingen må handle om friheden til at vælge sin identitet uden begrænsninger fra samfundets normerende forestillinger om køn, herunder friheden til at vælge at være anderledes, men naturligvis også friheden til at mænd og kvinder "i gennemsnit" vælger forskelligt, og for det andet en sjov praktisk måde at sætte snakken om ligestilling i gang.
Der er sikkert mange, som allerede kender den praktiske øvelse, men for de der, som jeg selv, ikke tidligere er stødt på den, kan jeg jo kort beskrive den. Det hele går ud på at vælge en tilfældig leg (dog en leg, som kan være lige sjov og tillokkende for både drenge og piger), og så indføre den sær-regel at man skal have mindst tre "mærker" at måtte lege med. Ved uddelingen af mærker er der så nogle piger/kvinder, der gives mindre end tre mærker, mens nogle drenge/mænd gives mere end tre, og den reelle øvelse er så hvordan deltagerne håndterer den situation. Dette diskuteres så efterfølgende.
Men hvad har det med program at gøre?
For 20 år siden, i 1994, var 49% af vores mikroer og minier piger – nøjagtig samme andel som pigernes andel af aldersgruppen i hele Danmark. Torsdag den 8. maj 2014 var andel af piger blandt de 6 – 10 årige medlemmer af DDS faldet til 43% – andelen af piger i aldersgruppen blandt befolkningen som helhed har ikke rykket sig i mellemtiden.
Dette er resultatet af en støt udvikling, hvor andelen af kvinder i DDS er faldet støt i alle aldersgrupper, men mest for de mindste, hvor vi både har størstedelen af vores medlemmer, og har langt den største del af vores hvervning.
Noget er altså sket i de mellemliggende tyve år som stille og roligt har gjort det tilbud, som DDS har, mindre attraktivt for pigerne i forhold til drengene, og det er så her at programmet kommer ind, for det, vi tilbyder spejderne, er (forhåbentlig) program: en helhed af hvorfor vi gør de ting, vi gør til spejder, hvordan vi gør de ting, vi gør til spejder, og hvad det er for ting, vi gør til spejder.
Som et blandet korps med medlemskab af både WAGGGS og WOSM må det helt klart være et mål for DDS at vores program er lige attraktivt for piger og drenge – jeg mener ganske enkelt ikke at vi kan tillade os andet. Derfor er det vigtigt at tage spørgsmålet om ligestilling op i forhold til program, og ikke mindst i forhold til programfornyelsen: det må være et selvstændigt mål for programfornyelsen at skabe et program, som kan standse den udvikling mod en stadig lavere andel af piger i DDS.
Hvad har vi så lavet den første dag? Og hvem er"vi" i øvrigt? Vi er tre DDS-medlemmer i Finland - Mia Varming Rangholm, Rikke Bækhus og mig selv - Mia tager læringerne med tilbage til DDS Uddannelse, og Rikke arbejder med Programfornyelsen sammen med mig.
De to vigtigste ting, jeg tager med mig fra den første dag er for det første at ligestillingen må handle om friheden til at vælge sin identitet uden begrænsninger fra samfundets normerende forestillinger om køn, herunder friheden til at vælge at være anderledes, men naturligvis også friheden til at mænd og kvinder "i gennemsnit" vælger forskelligt, og for det andet en sjov praktisk måde at sætte snakken om ligestilling i gang.
Der er sikkert mange, som allerede kender den praktiske øvelse, men for de der, som jeg selv, ikke tidligere er stødt på den, kan jeg jo kort beskrive den. Det hele går ud på at vælge en tilfældig leg (dog en leg, som kan være lige sjov og tillokkende for både drenge og piger), og så indføre den sær-regel at man skal have mindst tre "mærker" at måtte lege med. Ved uddelingen af mærker er der så nogle piger/kvinder, der gives mindre end tre mærker, mens nogle drenge/mænd gives mere end tre, og den reelle øvelse er så hvordan deltagerne håndterer den situation. Dette diskuteres så efterfølgende.
tirsdag den 4. marts 2014
Programfornyelse 2
Som allerede nævnt i mit tidligere indlæg, “Programfornyelse” vedtog vi på korpsrådsmødet i 2011 at “vi iværksætter en revision af vores program” – det er den proces, vi kalder “programfornyelse”, men hvad betyder det egentlig?
Hvis jeg nu starter med at prøve at forklare det med mine ord, så kan det være at du, som læser det her, kan hjælpe os med at fortælle videre med dine ord. Og hvis du synes, at du har fundet en super god måde at sige det på, så vil vi mægtig gerne høre om det: du kan f.eks. skrive det i en kommentar her eller på Facebook eller du kan kontakte os på mail (du kan finde en adresse på dds.dk/ddsprogram – i et forsøg på at begrænse mængden af spam vil jeg undlade at skrive mail-adresser her på bloggen).
Jeg har skrevet nogle refleksionsspørgsmål til dig, kære læser, i mit indlæg. De står med fed skrift, og vi vil meget gerne kende dine tanker og refleksioner. Du kan skrive dem i kommentarer her på bloggen, kommentere på Facebook (f.eks. i gruppen “Det Danske Spejderkorps”) eller sende dem til os i en mail til adressen på vores udvalgsside på dds.dk (se ovenfor), eller bruge hvad andre måder du kender til at få kontakt med os (jeg er bange for at mit morse er lidt rustent ...).
Men lad os nu starte med den første del, ordet “program”.
Som i så mange andre tilfælde er der ingen grund til selv at prøve at opfinde den dybe tallerken. Ordet er en gammel kending i spejderbevægelsen, og det bruges flittigt både i WOSM og i WAGGGS med den samme betydning. Spejderbevægelsens forståelse af “program” kan sammenfattes således:
Program er den samlede helhed af lærende erfaringer som spejderne gør sig i spejderarbejdet med den bevidste hensigt at opnå spejderbevægelsens formål gennem anvendelse af spejdermetoden.
Program omfatter
Helheden – den samlede mængde af lærende erfaringer, som en spejder tilbydes.
Hvorfor – spejderbevægelsens formål og fundamentale værdier udtrykt gennem specifikke dannelsesmål.
Hvordan – den måde spejderarbejdet gennemføres på – altså Spejdermetoden.
Hvad – det spejderne faktisk gør til spejder – altså aktiviteterne.
Min forklaring her er baseret på definitioner hos WAGGGS (“Educational Programme”) og WOSM (“Youth Programme”) af det, vi i DDS ganske enkelt kalder program.
I DDS har vi valgt at samle de to elementer af vores program, som jeg herover har kaldt “hvorfor” og “hvordan” i det, vi kalder Spejderidéen. I vores beskrivelse af Spejderidéen forklarer de første to afsnit, som vi har kaldt formålet og Spejderprincipperne, hvorfor vi laver spejderarbejde, mens Spejdermetoden forklarer hvordan vi laver spejderarbejde (se f.eks. på dds.dk/spejderideen eller i hæftet “Spejderidéen – idégrundlag for Det Danske Spejderkorps”). Ideer til hvad vi laver, altså de konkrete aktiviteter, kan du finde på dds.dk/aktiviteter, i aktivitetshæfterne og i arbejdsstoffet.
Program er altså andet og mere end kun aktiviteter og arbejdsstof, som beskriver hvad vi laver til spejder; det er også vores beskrivelse af, hvordan vi laver spejderarbejde og beskrivelsen af formålet med det hele, altså hvorfor vi laver spejderarbejde. De tre perspektiver mødes så i en lang række af erfaringer, eller oplevelser, som er tilrettelagt efter Spejdermetoden med det formål at lære spejderne det, der skal til for at opfylde formålet med spejderarbejdet.
Det er jo immervæk noget af en mundfuld, og jeg vil gerne indrømme at det har været lidt skræmmende at skulle tage arbejdet op.
Hvad tænker DU, når du læser om hvordan vi opfatter “program”?
Når vi så fortæller at vi vil forny vores program, kan man sikkert være fristet til at spørge, om det så betyder, at vi skal have et helt nyt formål og lave spejderarbejde på en helt ny måde. Det gør det selvfølgelig ikke, men vi skal kigge kritisk på vores konkrete beskrivelser og sikre os at de stadig giver god mening også i vores nutid, og vi skal sikre at vi også har de elementer med, som er vigtige for at vores spejdere også fremover kan lære at blive aktive, selvstændige og ansvarlige medborgere, der tager lederskab for positiv forandring baseret på fælles, inkluderende værdier.
Den beskrivelse er ikke et forsøg på at lave et nyt formål for DDS – det er mit eget forsøg på at beskrive det, jeg selv synes, er essensen af hvorfor vi laver spejderarbejde på en måde, der giver mening for mig selv her i 2014. Formålet med at tage det med her er at vise, at vi godt kan beskrive det på andre måder end med den formulering, der lige nu står i vores grundlov, og jeg vil foreslå, at der kan være værdi i en gang imellem at sikre at det, der står i vores love, også er nemt at forstå for de ledere, vi har i vores egen tid.
En fornyelse af programmet betyder altså ikke at vi ændrer det mindste i formålet med spejderarbejdet, men vi vil opdatere vores beskrivelser af det formål, og måske endda – hvis vi synes at det er det rigtigste at gøre – stille forslag til korpsrådet om at vi ændrer den beskrivelse, der har stået i vores grundlov siden 1972.
Hvordan ville DU beskrive og formulere essensen af hvorfor vi laver spejderarbejde?
Spejdermetoden er også et af de grundfæstede elementer i spejderarbejdet. Hvordan vi arbejder er i lige så høj grad en del af det at være spejder, som formålet er, så på det punkt vil der også kun blive tale om at opdatere selve beskrivelsen af spejdermetoden. Her er det vigtigt at holde sig for øje at spejdermetoden netop er én samlet metode: en helhed, hvor de forskellige elementer spiller sammen og ikke kan adskilles. Det betyder også at man ved at dreje lidt på det hele måske kommer til at se på metoden ud fra nogle nye facetter, og det kan jo godt være at det vil være fornuftigt at vi fremhæver nogle andre sider af spejdermetoden fordi de spejdere, vi arbejder med, er forskellige fra dem, vi havde, da vi formulerede Spejdermetoden i DDS. Metoden vil altså grundlæggende forblive den samme, men vi kan vælge at give mere vægt til andre sider af den ved at beskrive den på en ny måde.
Det, der kommer til at kunne mærkes mest i grupperne, vil være at vi vil skabe et nyt arbejdsstof. Før vi når dertil vil der dog være mange trin, der skal være på plads, og vi kan derfor ikke endnu sige ret meget om, hvordan det nye arbejdsstof – eller “programmateriale” – vil komme til at være opbygget, og hvad det vil indeholde.
Det vil dog være et programmateriale, som uddyber vores beskrivelser af formålet, spejderværdierne og Spejdermetoden i et nutidigt sprog (uanset om vi så vil prøve også at få opdateret de officielle beskrivelser f.eks. i DDS grundlov). Det vil også være et programmateriale, der vil være grenspecifikt, men som samtidig vil understøtte den enkelte spejders udviklingsforløb, så det hænger sammen i en rød tråd (som skal være tilpasset til den enkelte spejder) hele vejen gennem programmet.
Vi har også en drøm om at kunne skabe et fælles sprog til at tale om nogle af de ting, der kan være svære at få sat ord på. Ikke bare formålet med spejderarbejdet og den metode, vi bruger, men også noget om den enkelte spejders udvikling i forskellige facetter af deres personlighed.
Hvad tænker DU, når du læser om disse ideer og drømme for et nyt program i DDS?
Men som sagt er der en del trin, inden vi når så langt. Lige nu er vi i gang med at opstille nogle overordnede mål – at få helt styr på hvorfor vi skal lave spejderarbejde, og hvad det er, vi gerne vil opnå med det. Det handler også om at få beskrevet nogle mål for den enkelte spejders udvikling i de forskellige facetter af deres personlighed – det, vi lige nu kalder deres udviklingsområder.
Når vi kender målet kan vi begynder at plotte en overordnet vej dertil. Det er altså vigtigt at vores proces tager udgangspunkt i, hvad det er, vi vil. I DDS vil vi ikke blot udvikle børn og unge – vi vil udvikle dem til noget bestemt (lige nu beskrevet i de tre paragraffer i formålet i DDS grundlov: §3, §4 og §5). Derfor vil vi gerne vide noget om hvilke færdigheder mennesker skal have i dag for at udvikle sig dertil, hvad de skal vide og hvad deres holdninger skal være.
Alt det er ikke så fastlåst, som det måske kan lyde – der er ikke tale om et mål, der er fuldstændigt snævert defineret på alle områder, men snarere om et målområde som nogle steder kan være forholdsvis snævert, men som på de fleste steder vil være ret bredt.
Når vi har styr på endemålet kan vi begynde at nedbryde rejsen dertil i nogle etaper. Det er jo klart at der er stor forskel på hvornår spejderne er på et bestemt punkt i deres udvikling, og nogle vil storme afsted i deres fysiske udvikling, og måske være langsommere end de andre i deres følelsesmæssige udvikling, mens andre vil være flere vognlængder foran i deres spirituelle udvikling, men lidt bagud i den sociale udvikling. Derfor er det klart at vores etaper kun kan beskrives i træskolængder – det vil være “sådan cirka”, men vi vil bruge det til at se om der er nogle naturlige og indlysende steder at sætte nogle streger.
Det sidste handler om grenenes aldersgrænser – og om start- og slutpunkterne for hvor vi skal tilbyde program (meningsfyldte lærende erfaringer baseret på spejdermetoden i den hensigt at opnå formålet). Det er altså på det tidspunkt at vi skal vælge hvilke aldersgrupper det nye program (og dermed arbejdsstof) skal være opdelt i. Lige nu forventer vi at kunne høre korpsrådets holdning til det spørgsmål ved et korpsrådsmøde i 2015.
Derefter vil vi gå igang med at udvikle det nye programmateriale (inklusiv arbejdsstoffet). I den fase vil vi gå eksperimentelt til værks, så alle vores ideer bliver afprøvet i en almindelig spejdervirkelighed, og vores formfuldendte formuleringer bliver trykprøvet rundt om i korpset, så vi er sikre på at de kan forstås af alle. Først når vi har været igennem nogle omgange, hvor ideer og formuleringer bliver prøvet af i det daglige spejderarbejde, vil vi turde sende det nye programmateriale til trykning. Hvis alt går vel taler vi her om en gang i 2018, men lad være med at hænge mig op på den dato – den afhænger i meget høj grad af at vi kan finde en masse villige spejdere og ledere til at hjælpe os med konkrete ideer, med at formulere tingene rigtigt, og med at teste de ting, der bliver lavet.
Så hvis du kunne have lyst til at være med til at udvikle spejderarbejdet i DDS, så vi i mange år fremover kan uddanne aktive, selvstændige og ansvarlige medborgere, der tager lederskab for positiv forandring baseret på fælles, inkluderende værdier i de sammenhænge, de indgår i lokalt, nationalt og globalt, så skal du holde øje med hvad der sker i programfornyelsen frem til efteråret 2015, hvor vi skal i gang med arbejdet – og gerne tage kontakt til DDS Program.
Har DU andre tanker, som du gerne vil dele med os? Ideer til hvordan vi kommer godt i mål? Tanker om, hvad det er vigtigt at få med?
KFUM-spejderne er i øvrigt i gang med samme øvelse, og de er et par år foran os. Du kan læse mere om deres proces på hjemmesiden arbejdsprogram.kfumspejderne.dk, og lidt mere om hele konceptet for deres programfornyelse på arbejdsprogram.kfumspejderne.dk/?page_id=28.
 |
| Tegning af B-P |
Hvis jeg nu starter med at prøve at forklare det med mine ord, så kan det være at du, som læser det her, kan hjælpe os med at fortælle videre med dine ord. Og hvis du synes, at du har fundet en super god måde at sige det på, så vil vi mægtig gerne høre om det: du kan f.eks. skrive det i en kommentar her eller på Facebook eller du kan kontakte os på mail (du kan finde en adresse på dds.dk/ddsprogram – i et forsøg på at begrænse mængden af spam vil jeg undlade at skrive mail-adresser her på bloggen).
Jeg har skrevet nogle refleksionsspørgsmål til dig, kære læser, i mit indlæg. De står med fed skrift, og vi vil meget gerne kende dine tanker og refleksioner. Du kan skrive dem i kommentarer her på bloggen, kommentere på Facebook (f.eks. i gruppen “Det Danske Spejderkorps”) eller sende dem til os i en mail til adressen på vores udvalgsside på dds.dk (se ovenfor), eller bruge hvad andre måder du kender til at få kontakt med os (jeg er bange for at mit morse er lidt rustent ...).
Men lad os nu starte med den første del, ordet “program”.
Som i så mange andre tilfælde er der ingen grund til selv at prøve at opfinde den dybe tallerken. Ordet er en gammel kending i spejderbevægelsen, og det bruges flittigt både i WOSM og i WAGGGS med den samme betydning. Spejderbevægelsens forståelse af “program” kan sammenfattes således:
Program er den samlede helhed af lærende erfaringer som spejderne gør sig i spejderarbejdet med den bevidste hensigt at opnå spejderbevægelsens formål gennem anvendelse af spejdermetoden.
Program omfatter
Helheden – den samlede mængde af lærende erfaringer, som en spejder tilbydes.
Hvorfor – spejderbevægelsens formål og fundamentale værdier udtrykt gennem specifikke dannelsesmål.
Hvordan – den måde spejderarbejdet gennemføres på – altså Spejdermetoden.
Hvad – det spejderne faktisk gør til spejder – altså aktiviteterne.
Min forklaring her er baseret på definitioner hos WAGGGS (“Educational Programme”) og WOSM (“Youth Programme”) af det, vi i DDS ganske enkelt kalder program.
I DDS har vi valgt at samle de to elementer af vores program, som jeg herover har kaldt “hvorfor” og “hvordan” i det, vi kalder Spejderidéen. I vores beskrivelse af Spejderidéen forklarer de første to afsnit, som vi har kaldt formålet og Spejderprincipperne, hvorfor vi laver spejderarbejde, mens Spejdermetoden forklarer hvordan vi laver spejderarbejde (se f.eks. på dds.dk/spejderideen eller i hæftet “Spejderidéen – idégrundlag for Det Danske Spejderkorps”). Ideer til hvad vi laver, altså de konkrete aktiviteter, kan du finde på dds.dk/aktiviteter, i aktivitetshæfterne og i arbejdsstoffet.
Program er altså andet og mere end kun aktiviteter og arbejdsstof, som beskriver hvad vi laver til spejder; det er også vores beskrivelse af, hvordan vi laver spejderarbejde og beskrivelsen af formålet med det hele, altså hvorfor vi laver spejderarbejde. De tre perspektiver mødes så i en lang række af erfaringer, eller oplevelser, som er tilrettelagt efter Spejdermetoden med det formål at lære spejderne det, der skal til for at opfylde formålet med spejderarbejdet.
Det er jo immervæk noget af en mundfuld, og jeg vil gerne indrømme at det har været lidt skræmmende at skulle tage arbejdet op.
Hvad tænker DU, når du læser om hvordan vi opfatter “program”?
 |
| Tegning og tekst af B-P |
Når vi så fortæller at vi vil forny vores program, kan man sikkert være fristet til at spørge, om det så betyder, at vi skal have et helt nyt formål og lave spejderarbejde på en helt ny måde. Det gør det selvfølgelig ikke, men vi skal kigge kritisk på vores konkrete beskrivelser og sikre os at de stadig giver god mening også i vores nutid, og vi skal sikre at vi også har de elementer med, som er vigtige for at vores spejdere også fremover kan lære at blive aktive, selvstændige og ansvarlige medborgere, der tager lederskab for positiv forandring baseret på fælles, inkluderende værdier.
Den beskrivelse er ikke et forsøg på at lave et nyt formål for DDS – det er mit eget forsøg på at beskrive det, jeg selv synes, er essensen af hvorfor vi laver spejderarbejde på en måde, der giver mening for mig selv her i 2014. Formålet med at tage det med her er at vise, at vi godt kan beskrive det på andre måder end med den formulering, der lige nu står i vores grundlov, og jeg vil foreslå, at der kan være værdi i en gang imellem at sikre at det, der står i vores love, også er nemt at forstå for de ledere, vi har i vores egen tid.
En fornyelse af programmet betyder altså ikke at vi ændrer det mindste i formålet med spejderarbejdet, men vi vil opdatere vores beskrivelser af det formål, og måske endda – hvis vi synes at det er det rigtigste at gøre – stille forslag til korpsrådet om at vi ændrer den beskrivelse, der har stået i vores grundlov siden 1972.
Hvordan ville DU beskrive og formulere essensen af hvorfor vi laver spejderarbejde?
Spejdermetoden er også et af de grundfæstede elementer i spejderarbejdet. Hvordan vi arbejder er i lige så høj grad en del af det at være spejder, som formålet er, så på det punkt vil der også kun blive tale om at opdatere selve beskrivelsen af spejdermetoden. Her er det vigtigt at holde sig for øje at spejdermetoden netop er én samlet metode: en helhed, hvor de forskellige elementer spiller sammen og ikke kan adskilles. Det betyder også at man ved at dreje lidt på det hele måske kommer til at se på metoden ud fra nogle nye facetter, og det kan jo godt være at det vil være fornuftigt at vi fremhæver nogle andre sider af spejdermetoden fordi de spejdere, vi arbejder med, er forskellige fra dem, vi havde, da vi formulerede Spejdermetoden i DDS. Metoden vil altså grundlæggende forblive den samme, men vi kan vælge at give mere vægt til andre sider af den ved at beskrive den på en ny måde.
Det, der kommer til at kunne mærkes mest i grupperne, vil være at vi vil skabe et nyt arbejdsstof. Før vi når dertil vil der dog være mange trin, der skal være på plads, og vi kan derfor ikke endnu sige ret meget om, hvordan det nye arbejdsstof – eller “programmateriale” – vil komme til at være opbygget, og hvad det vil indeholde.
Det vil dog være et programmateriale, som uddyber vores beskrivelser af formålet, spejderværdierne og Spejdermetoden i et nutidigt sprog (uanset om vi så vil prøve også at få opdateret de officielle beskrivelser f.eks. i DDS grundlov). Det vil også være et programmateriale, der vil være grenspecifikt, men som samtidig vil understøtte den enkelte spejders udviklingsforløb, så det hænger sammen i en rød tråd (som skal være tilpasset til den enkelte spejder) hele vejen gennem programmet.
 |
| Spejder: hvor det umulige bliver muligt Tegning af B-P |
Hvad tænker DU, når du læser om disse ideer og drømme for et nyt program i DDS?
Men som sagt er der en del trin, inden vi når så langt. Lige nu er vi i gang med at opstille nogle overordnede mål – at få helt styr på hvorfor vi skal lave spejderarbejde, og hvad det er, vi gerne vil opnå med det. Det handler også om at få beskrevet nogle mål for den enkelte spejders udvikling i de forskellige facetter af deres personlighed – det, vi lige nu kalder deres udviklingsområder.
Når vi kender målet kan vi begynder at plotte en overordnet vej dertil. Det er altså vigtigt at vores proces tager udgangspunkt i, hvad det er, vi vil. I DDS vil vi ikke blot udvikle børn og unge – vi vil udvikle dem til noget bestemt (lige nu beskrevet i de tre paragraffer i formålet i DDS grundlov: §3, §4 og §5). Derfor vil vi gerne vide noget om hvilke færdigheder mennesker skal have i dag for at udvikle sig dertil, hvad de skal vide og hvad deres holdninger skal være.
Alt det er ikke så fastlåst, som det måske kan lyde – der er ikke tale om et mål, der er fuldstændigt snævert defineret på alle områder, men snarere om et målområde som nogle steder kan være forholdsvis snævert, men som på de fleste steder vil være ret bredt.
Når vi har styr på endemålet kan vi begynde at nedbryde rejsen dertil i nogle etaper. Det er jo klart at der er stor forskel på hvornår spejderne er på et bestemt punkt i deres udvikling, og nogle vil storme afsted i deres fysiske udvikling, og måske være langsommere end de andre i deres følelsesmæssige udvikling, mens andre vil være flere vognlængder foran i deres spirituelle udvikling, men lidt bagud i den sociale udvikling. Derfor er det klart at vores etaper kun kan beskrives i træskolængder – det vil være “sådan cirka”, men vi vil bruge det til at se om der er nogle naturlige og indlysende steder at sætte nogle streger.
Det sidste handler om grenenes aldersgrænser – og om start- og slutpunkterne for hvor vi skal tilbyde program (meningsfyldte lærende erfaringer baseret på spejdermetoden i den hensigt at opnå formålet). Det er altså på det tidspunkt at vi skal vælge hvilke aldersgrupper det nye program (og dermed arbejdsstof) skal være opdelt i. Lige nu forventer vi at kunne høre korpsrådets holdning til det spørgsmål ved et korpsrådsmøde i 2015.
 |
| Spejderproduktion – det er nok ikke helt tidssvarende at betragte vores program som en maskine, der producerer ensartede produkter ... men det kunne man gøre for 50 år siden. Gammel dansk illustration - kunsteren er ukendt |
Derefter vil vi gå igang med at udvikle det nye programmateriale (inklusiv arbejdsstoffet). I den fase vil vi gå eksperimentelt til værks, så alle vores ideer bliver afprøvet i en almindelig spejdervirkelighed, og vores formfuldendte formuleringer bliver trykprøvet rundt om i korpset, så vi er sikre på at de kan forstås af alle. Først når vi har været igennem nogle omgange, hvor ideer og formuleringer bliver prøvet af i det daglige spejderarbejde, vil vi turde sende det nye programmateriale til trykning. Hvis alt går vel taler vi her om en gang i 2018, men lad være med at hænge mig op på den dato – den afhænger i meget høj grad af at vi kan finde en masse villige spejdere og ledere til at hjælpe os med konkrete ideer, med at formulere tingene rigtigt, og med at teste de ting, der bliver lavet.
Så hvis du kunne have lyst til at være med til at udvikle spejderarbejdet i DDS, så vi i mange år fremover kan uddanne aktive, selvstændige og ansvarlige medborgere, der tager lederskab for positiv forandring baseret på fælles, inkluderende værdier i de sammenhænge, de indgår i lokalt, nationalt og globalt, så skal du holde øje med hvad der sker i programfornyelsen frem til efteråret 2015, hvor vi skal i gang med arbejdet – og gerne tage kontakt til DDS Program.
Har DU andre tanker, som du gerne vil dele med os? Ideer til hvordan vi kommer godt i mål? Tanker om, hvad det er vigtigt at få med?
 |
| Spejder: en global bevægelse med fælles, inkluderende værdier. Tegning af B-P |
søndag den 16. februar 2014
“World Scouting – Educating for Global Citizenship”: En boganmeldelse (engelsk)
Eduard Vallory, World
Scouting: Educating for Global Citizenship
Vallory’s book is doubtlessly the best book that I have read
on modern Scouting and Guiding.
This is of course a rather broad statement to make, and a
part of the key is in the adjective, modern Scouting and Guiding (in the following text, I shall generally follow Vallory in using “Scouting” to refer to both). The books by Lord Baden-Powell that form the basis
of our movement even today are, however, not about modern Scouting and they
need to be read with an eye to adapting what is said to the where the Movement is
today.
Vallory’s book takes its outset in precisely that: where
Scouting and the Scout Movement is today; combining a deep respect for the
history of the Movement with a good understanding of where we are today and a
keen eye for the challenges our Movement is facing and where we may find
solutions.
World Scouting:
Educating for Global Citizenship is divided into three parts. The first
part deals with the history of World Scouting; the second part is about the
ideology of the Scout Movement (WHY and HOW we do Scouting today) and how
Scouting is organised in the two world organisations; and the third part deals
with the citizenship education of the book’s sub-title.
In the first part of the book Vallory sets out by outlining
the starting point of Scouting in a specific British Imperial context, tracing
the evolution of Scouting until the 1920 formal establishment of the
international organisation as the beginning of World Scouting.
The establishment of a democratic international organisation
for World Scouting does, of course, not mark an abrupt change in the values and
methods of Scouting, but it is nonetheless an important milestone, and a
practical marker in discussing the changes that did occur in this period, as
Scouting became World Scouting under the guidance and leadership of Lord
Baden-Powell (B-P). Vallory describes the evolution of World Scouting,
following this up with an overview of censuses of the World Movement.
The second part of the book focuses on the international
Scout Movement as it is today, represented by the two world associations that
organise all Scouting world-wide. Vallory first sets out the fundamentals: the
definition of Scouting and Guiding, the Purpose and Principles explaining WHY
we do Scouting, and then the Method of Scouting describing HOW we do Scouting.
The method is then discussed in more detail, emphasizing the
educational impact of the method, and its highly intuitive nature. In this
section Vallory also gives an introduction to some of the results of modern
cognitive science that support the value of the Scout Method as an educational
approach, emphasizing that the Scout Method is superior to the traditional
industrialist classroom in terms of getting the young people to learn – a
difference that B-P described as the difference between educating the Scouts
and instructing them. In this section one can sense that Vallory is more
engaged with his subject: the application of a theoretical framework to assist
the reader’s understanding, and the contagious enthusiasm for the understanding
of why the Scout Method is so good at creating a conducive learning environment
for young people are evident in this part of the book.
The discussions of Scouting’s learning environment are
followed with a discussion of the organisation of the Movement. Here the
balance that is achieved between the concepts of a movement (suggesting a very
loose network structure) and an organisation (suggesting a more hierarchical
structure) is investigated, with an emphasis on the ability of the Movement to
ensure both the dynamics of a movement and the unity of purpose, values and
method that is more characteristic of an organisation. The importance of the two world organisations and of
their monopoly on characterising Scouting and Guiding world-wide is stressed in
a chapter on the recognition policy, where it is again clear that Vallory is
feeling strongly the importance of the unity of the Scout Movement lest it
loses its good name due to abuse by groups, whether local, national or even
transnational, that are not recognized, nor recognizable, by any of the two
world organisations. Scouting, in order to remain Scouting, must also remain
one thing.
In the third part of his book, Vallory discusses the
citizenship education that is a part of B-P’s original aim with Scouting (B-P even sub-titled
his foundational book, Scouting for Boys:
A Handbook for Instruction in Good Citizenship). Looking at the subtitle of Vallory's book and on the page counts (this part takes up 58 pages against the 44 and
54 pages of the earlier parts), it is immediately evident where Vallory’s focus
lies. This is also evident from the theoretical apparatus that he brings to
bear on the question, starting with a highly enlightening summary of approaches
to citizenship and to citizenship education, and in the way this apparatus is
used to assist the reader in understanding the subsequent discussions of the
concept of citizenship inherent in Scouting and of Scouting’s approach to
citizenship education.
A discussion of some of the issues that can be divisive to
the Scout Movement (both between WOSM and WAGGGS, but also internally between
various cultures) illustrate how these are all tied up with the concept of
citizenship in Scouting. Some of the
issues that Vallory discusses are the degree of active advocacy by the
organisations of Scouting (as opposed to the scouts as individual citizens);
the conflicts between Boy Scouting and Girl Scouting in the US, the
relationship of Scouting to religious organisations, and the weight between
obedience (mentioned in the Scout Law) on one side and critical thinking and
individual judgement (emphasized by B-P) on the other.
This leads Vallory to a discussion of the synergetic double
emphasis on local and global citizenship that is a characteristic of Scouting,
and of Scouting’s stress on peace, human rights, and community development as
positive values, and in the close relationship between Scouting and
international institutions and organisations, spearheaded by B-P in his embrace
of the inter-war period’s League of Nations (it was entirely new to me that B-P tried to make Scouting a youth organisation of the League of Nations).
The book is based on Vallory’s Ph.D. thesis in political and
social science, and though my own field is in the natural sciences, I never
felt that Vallory let his readers get out of their depth. The academic theories
that are discussed in the book are explained so as to allow an un-schooled
reader to grasp the concepts and instead of being an obstacle the theory helps
provide a framework for the understanding of the subsequent discussions.
However, it still did take me somewhat longer to finish the book than
is usual for me with a book in English, but this was not because it was
difficult. Rather it was because I found myself engaging so strongly with the
book at every turn that I was unable to move forward until I had thought
through the point in question, and considered its applicability to my own
particular experiences and situation in Scouting … often I would realize this
when I had read on for a couple of pages only to discover that nothing of what
I had just read had actually registered – I had been too busy engaging with an
earlier passage to take in the new stuff as I tried to read on.
As a man of the natural sciences working regularly with
statistics, I would of course have loved to see a more rigorous statistical discussion of
the census data, but I realise that this would be completely extraneous to the
point that Vallory is trying to get across.
All in all, this is the book that I wish I had had when I
started out as a Scout leader many years ago, but which I now feel will help me
be a better Scout leader – not through practical tips and tricks, but by giving
me a far better understanding of some of the key goals of the Scout Movement, and of how the Scout Method actually works.
– Troels Forchhammer
Abonner på:
Opslag (Atom)