De sidste timer

Kongressens sidste dag sluttede med at jeg, sammen med Jakob (se hans indlæg "Dag 3 – Endnu en god og lærerig dag") var til en debat med titlen "Determining the Least Common Denominator for Scouting"
http://www.worldscouteducationcongress.org/en/schedule/detail/determining-the-least-common-denominator-for-scouting-2

Som Jakob nævner blev ballet åbnet af fire oplægsholdere efterfulgt at gruppearbejde, hvorefter gulvet blev givet frit. Først på podiet var Kirsty Brown fra The Scout Association of Australia. Kirsty mente dybest set at tingene (WOSM's grundlov – eller constitution – er som den skal være), mens den efterfølgende Stephen Peck fra The Scout Association (den britiske) talte om Spejderprincipperne og mente at vi burde pille ved tingene, give det hele en mere moderne formulering og i øvrigt undlade at ekskludere folk, som ikke tror på en gud (Duty to God) når nu vi ikke ekskluderer overvægtige (Duty to self) – nu gør vi jo ingen af delene i DDS, hvilket jeg nok skal være dobbelt glad for :-)

Stephen Peck efterfulgtes af svenske Göran Hägedal fra WOSM^[*], som mente at spejderloven og spejderløftet i grunden burde omformuleres hvert 10. til 15. år for hele tiden at have et nutidigt udtryk (alle medlemmer af WOSM er faktisk forpligtede til at have en lov og et løfte som udtrykker værdierne i et sprog der passer til den kultur og "civilisation" som korpset tilhører, så vi bør faktisk ændre vores lov og løfte, når vores kultur udvikler sig). Göran argumenterede også for at vores værdier mere passende kunne udtrykkes som en sky end en veldefineret liste, og at alle korps og alle spejdere "abonnerer"^[#] på en (stor) del af denne sky af værdier, men at vi måske ikke kan forvente at alle abonnerer på det hele. Personligt tænker jeg at det er et udmærket billede, omend jeg også mener at der er nogle få absolutter i spejderbevægelsen – både i form af værdier, man skal tage til sig, og i form af værdier, der ikke er forenlige med spejderbevægelsen.

Den sidste oplægsholder var John Maina Kiranga fra Botswana og Kenya, som skulle tale om spejdermetoden (WOSM's formulering). En af hans mere interessante pointer vedrørte den kompleksitet, vi bruger til at beskrive metoden (en metode som Eduard Vallory beskriver som særdeles intuitiv), og han havde forsøgt med at se hvordan det kunne koges ned til at blive sendt på Twitter. Det var et interessant perspektiv for en i øvrigt ordrig herre som mig selv, og et perspektiv som rammer godt ned i det, der blev talt om andre steder på kongressen, som f.eks. "elevatortalen" for spejderbevægelsen. Når vi har folks opmærksomhed i 30 sekunder, hvad er så det vigtigste at få sagt om spejderbevægelsen, og her tænker jeg at det nok er vigtigere at lægge vægt på at vi uddanner børn og unge til aktive og ansvarlige medborgere både lokalt og globalt og til at de bliver anstændige mennesker, der er i stand til at lede positiv forandring (jeg kunne godt tænke mig at få lidt flere perspektiver og nuancer med – men jeg har stadig kun brugt 10-15 sekunder). Sjov, udfordringer, kammeratskab, bål, pionér, telte, lejre, hikes og alt det andet er selvfølgelig vigtigt nok, men det det bør komme i tredje række, når vi skal forklare hvad spejderarbejdet er.

Den efterfølgende debat var spændende, men jeg synes også at oplægget var blevet for bredt til at give en rigtigt stimulerende oplevelse fra debatten. Det havde nok været bedre at holde sig til kun ét af emnerne, beskrivelsen, principperne, lov & løfte eller metoden, og så tage en debat om det. Som det var blev det som sagt stadig en spændende debat, men der blev skudt lidt med spredehagl, så grupperne aldrig rigtig nåede ind til benet. Formålet med sessionen var selvfølgelig i høj grad blot det at opfordre til at vi debatterer og udfordrer vores forståelse af spejderbevægelsens “fundamentals” og at vi er opmærksomme på hvordan de til enhver tid gældende formuleringer faktisk udtrykker de værdier, som bevægelsen arbejder ud fra, og jeg håber at mange har fået taget netop disse pointer med hjem.


Opsummeringen af kongressen faldt i to dele. Den første del blev præsenteret af nogle af de mange “Rapporteurs” som havde arbejdet med at samle op fra de mange sessions, og deres opsamling gav mange gode perspektiver på de mange samtaler, der havde været.
Skriftlig opsummering fra kongressens “rapporteurs”: http://www.worldscouteducationcongress.org/en/updates/detail/wsec-outcomes-first-overview
Video med hele opsummeringen: http://www.worldscouteducationcongress.org/en/schedule/detail/evaluation-panel
Derefter var der et panel af kloge folk, som skulle vurdere kongressens resultater, og her må jeg tilstå at filmen knækkede lidt for mig, og jeg fandt det meget svært at følge med og være engageret – ikke kun fordi jeg var ret udmattet på det tidspunkt, men også f.eks. fordi gennemsnitsalderen på scenen lå nærmere på min egen alder end på alderen af de spejdere, det hele handler om og på de unge ledere, der skal bære flammen videre (den ene Youth Advisor der var med i panelet fik ikke sagt ret meget, og ellers var finske Karin Ahlbäck det eneste yngre menneske i panelet). Samtidig er det mig imod at sætte seks personer – også selvom det helt klart var kloge og intelligente mennesker som brænder stærkt for sagen – til at fortælle os andre, om det, vi har været med til, har været godt nok. Med en anden drejning kunne paneldebatten sikkert være blevet udmærket, men som den blev præsenteret synes jeg den manglede noget legitimitet.


Afslutningsfesten var for mig præget af at jeg var træt, og ikke havde overskud til megen festivitas, men jeg kan jo ikke bebrejde arrangørerne at jeg var udmattet (d.v.s. – det kan jeg jo selvfølgelig til en vis grad, da det er dem, der havde skabt en kongres, hvor jeg ikke havde lyst til at gå glip af noget og derfor engageret i diskussionerne), og maden var jo som hele tiden udmærket.


[*] Når man vælges til verdenskomitéen repræsenterer man, i hvert fald i teorien, ikke længere sit land eller sit spejderkorps, men derimod repræsenterer man Spejderbevægelsen eller WOSM.

[#] Her ment som en oversættelse af det engelske "subscribe" som i denne sammenhæng betyder at man tager noget til sig, at man går ind for det.