John Lawlor, skolen og spejderne

I søndags var jeg til en workshop med John Lawlor - I kan se oplæget her, der talte om hvordan vores metoder kan bruges i det formelle skolesystem – han er ved at skrive en phd om området og han er programdirektør for det irske Bridge to College/Bridge21 educational programme på Trinity College Dublin (), der har vundet flere priser. 

Hans oplæg rammer for mig lige ned i den diskussion, vi har i Danmark om den nye skolereform og fritidsorganisationernes rolle i denne. Indtil videre har jeg set på hele diskussionen som et forsøg på at spare penge ved at få de frivillige til at overtage dele af skoledagen i en heldagsskole, og at vi skal overtage disse timer på skolen og politikernes præmisser. Det er noget, jeg på ingen måde synes om. Jeg mener ikke, at vi som spejdere hører til i en dansk skoledag og jeg mener ikke, at vi vil få noget ud af et samarbejde med skolen.

Efter John Lawlors workshop, har jeg revideret min mening. Jeg begynder at kunne se fordele ved et samarbejde med skolen. Der er naturligvis nogle udfordringer med et samarbejde, fx har vi alle et dagsbeskæftigelse af en eller anden slags, om det er studier eller arbejde, og vi skal ikke gå ind på skolen præmisser kompromisløst. 

MEN hvis vi som organisation (i det her tilfælde som spejdere på tværs af korps) kan gøre en forskel for, hvordan vi som samfund underviser vores børn, så er det vel en win-win-situation. I øjeblikket oplever vi til dels en tilbagevenden til den industrialiserede skole, hvor uddannelse er et samlebåndsprodukt i stedet for en mere kognitiv tilgang til undervisning.

John Lawlors projekt, Bridge21, bruger patruljelignede konstruktioner i undervisningen – hvor eleverne bliver sat til at løse opgaver, ved selv at sætte sig ind i tingene og hjælpe hinanden. Jeg foreslår ikke, at vi skal være drivkraften bag en dansk pendant til Bridge21 (selvom det kunne være ufattelig spændende), men måske kunne vi bruge og introducere spejdermetoden i skolen. 

På den måde kunne børnene få noget ud af det, skolen vil få noget ud af det, og vi vil:

 

1) styrke vores samfundsmæssige engagement, det er et af de steder DDS er svagest i Duty to Others, 

2) vi ville sikkert kunne rekruttere ledere og medlemmer, og sikkert også medlemmer i tropsalderen.

Spørgsmålet er så om vi sejrer os selv ihjel, hvis vi udbreder vores metode – forstået på den måde, at vores aktiviteter allerede er taget i brug i fritidshjem, klubber og SFO’er, og hvad har vi tilbage, hvis vores metode bliver brugt i skolerne?

Jeg tror ikke, det vil være et problem, for:

1) spejd er ikke skole og bliver det aldrig i Danmark, 

2) selvom skolen skulle blive mere åben for vores metode, så har vi stadig vores værdisæt og vores formål – vores formål er at uddanne unge menneske til at skabe en positiv forandring i verden, mens det etablerede skolesystem gerne vil fastholde status quo 

Derfor tror jeg ikke, vi gør os selv overflødige ved at deltage aktivt. 

Men igen, det skal ske på vores præmisser og IKKE på skolen og politikernes – som John Lawlor sagde, da jeg efterfølgende talte med ham, så er vi ”volunteers, not amateurs” – med hvad han mente, at vi ved, hvad vi laver og ikke skal lade os affærdige, fordi vi ikke er uddannet i det formelle uddannelsessystem som lærere og pædagoger.

Til allersidst vil jeg lige påpege, at det her naturligvis er et udtryk for min egen holdning.