Jep, gammel Shu Bi Dua fan ;-)
Det her med en blog var en super god idé, når jeg kiggede på det hjemmefra, men når jeg i dag foreløbig har pisket rundt til fire begivenheder ... plus åbningen (glem ikke åbningen!) så bliver det svært at finde tid til at samle tankerne tilstrækkeligt.
Først nogle videoer fra de begivenheder, jeg har været til:
Åbningen: http://www.worldscouteducationcongress.org/en/schedule/detail/opening-ceremony
Keynote med Christine Loh: http://www.worldscouteducationcongress.org/en/schedule/detail/keynote-address-christine-loh
Akademisk keynote med Dominique Bénard: http://www.worldscouteducationcongress.org/en/schedule/detail/keynote-address-academia-dominique-b%C3%A9nard
Workshop om spejderarbejde og aktivt medborgerskab: http://www.worldscouteducationcongress.org/en/schedule/detail/scouting-and-active-citizenship-2
Debat om forandringer for en global uddannelsesorganisation i internettets æra: http://www.worldscouteducationcongress.org/en/schedule/detail/changes-for-a-global-educational-organization-in-the-internet-era
Christine Loh havde nogle gode pointer ang. værdien af at lytte og forstå, og om selv at tage ansvaret for at andre forstår, det man prøver at sige (visse vil måske hævde at jeg prøver at tage for meget ansvar ... eller i hvert fald bruger for mange ord på det). Rigtig god start på en konference, som vil handle meget om at lære, at lytte og at udveksle ideer og erfaringer.
Dominique Bénard havde en lang række fantastiske pointer om hvorfor spejderbevægelsen har formået at skabe et bedre læringsrum end det traditionelle skolesystem, men også en række udfordringer til os om hvordan vi indretter vores læringsrum og hvordan vi uddanner vores ledere til at skabe og varetage det læringsrum, som spejderarbejdet gerne skulle være. Jeg tænker at der er meget her at reflektere over, og forhåbentlig vende tilbage til senere.
I vores workshop om spejderarbejde og aktivt medborgerskab ("active citizenship") så vi bl.a. på hvad man forstår ved medborgerskab (engelsk "citizenship") og uddannelse i medborgerskab, og så arbejdede vi med hvordan vi bruger spejdermetoden (WOSM's Scout Method) til at uddanne vores spejdere i aktivt medborgerskab. Desværre skulle min gruppe ikke arbejde med "learning by doing" for så havde jeg måtte råbe "Solaris!" – en pointe Lars Kolind efterfølgende gav mig ret i.
Debatten om "Changes for a Global Educational Organization in the Internet Era" løb lidt af sporet i starten – muligvis fordi brugen af ordet "internet" i starten fik folk til at læse "hvordan kan vi bruge internettet". Men der kom alligevel en god debat ud af det, hvor vi fik udvekslet en række ideer og synspunkter. Jeg er dog glad for at det ikke er mit ansvar at skulle levere den officielle "konklusion" på den debat, for den pegede i mange forskellige retninger, men dog med en masse gode ideer.
Mere senere ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar