Efter en rigtigt god fælles keynote (Se Troels’ indlæg) gik
jeg til oplæg fra en finsk PHD, Laura Ritola. Hun har gransket hundredevis af
aktiviteter som er en del af det finske program og inddelt dem i forskellige
grupperinger. Hendes fokus i PHD’er på på Citizenship og hun havde udvalgt tre
vigtige værdier som spejderarbejdet blandt andet uddanner til, nemlig Sustainability, Responsibility
og Respect. Det var et spændende oplæg, men desværre følte jeg mig temmelig
jetlag ramt.
Heldigvis var der en lang frokostpause, så efter en lille
lur var jeg klar til en hurtig frokost og dagens øvrige gøremål.
Næste oplæg
var ”Scouting then and today – How have we adapted”. Vi hørte lidt om BPs
oprindelige tanker og fik fire korte indlæg om forskellige dele i dag. Blandt
andet hvordan de arbejder med Learning by doing i Rumænien (de havde før for
meget fokus på doing og for lidt på learning, men er nu i gang med at sætte
fokus på den vigtige refleksion så spejderne opdager hvad de har lært og hvad
denne nye viden gør dem i stand til). Der var lidt godt input, da det jo
bestemt heller ikke er alle ledere i DDS der er eksperter i at skabe den gode
lærende refleksion.
Der var også lidt om patruljeliv i Japan, og fra Singapore et
indspark om spejderarbejde i storby-”junglen”.
Irland havde et lille indlæg om
en ny folder til deres forældre som ud fra emnet ”Camping and Scouting” forklarer
forældrene om deres pendant til forløbstanken, deres arbejde med SPICES
(Social, Physical, Intellectual, Character, Emotional and Spiritual – seks dele
af personlig udvikling som svarer - nogenlunde i hvert fald - til de danske,
Socialt, Fysisk, Intellektuelt, Kreativt, Følelsesmæssigt og Åndeligt som vi
har beskrevet i hæfterne i Attraktive Aktiviteter serien http://dds.dk/attraktive-aktiviteter). World Scout Committee fik
i øvrigt i starten af deres periode et spændende oplæg om trends (Trend Atlas)
som blev givet af danskeren Anne Lise Kjaer - http://www.kjaer-global.com/trend-atlas/).
Dagens sidste oplæg var Letting go of the ”certainties” og
handlede om at tænke ud af boksen under udviklingen af Youth Programme. Der var
flere tænke-ud-af-boksen-øvelser og så debatterede vi i grupper hvad vi kunne
gøre. Det meste er ikke sådan lige til at beskrive i ord ;-)
Vi så følgende video: https://www.youtube.com/watch?v=NugRZGDbPFU
Derefter var der Market Place hvor vi kunne se nogle landes
materialer og smage på lidt af landets specialiteter og til sidst rundede vi
dagen af med International Evening for alle 500 deltagere. Der var
underholdning på scenen imens vi spiste. Her lidt billeder fra aftenen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar