Her til aften havnede Birgitte og jeg i et netværksmøde for "Scout Commissioners", hvilket er WOSM-sprog for de folk, der på nationalt niveau er ansvarlige for tropsgrenen ... ikke lige en position vi har længere i DDS eller, opdagede vi, i mange andre korps verden over.
Efter en lidt langsom start kom mødet til at handle meget om programfornyelse, og vi hørte om erfaringer med at forny programmet fra Storbritannien, Mauritius, Madagascar, Italien og Burkina Fasso. Et af de fælles træk for succesfulde programfornyelser har været at de er blevet testet – der er blevet sat nogle rammer for udviklingen fra en central projektgruppe, men ellers har det været en meget involverende proces med konstant input fra daglige ledere og test af de nye ideer i det daglige arbejde.
Det bringer mig så til en del af formålet med at vi er til stede her i Hong Kong (og i øvrigt tak til alle de, der spiller på tips og lotto o.s.v. samt til DUF som betaler langt størstedelen af rejsen). Vi vedtog i 2011 i korpsets udviklingplan at vi skulle iværksætte en fornyelse af vores program. Det projekt har kørt stille og roligt det sidste ca. 1½ år, hvor vi har været i gang med at prøve at forstå den situation som vores spejdere og vores korps står i nu og nogle år frem, og vi kommer til at arbejde stille og roligt med at opsætte rammer et stykke tid endnu.
Men det er vigtigt at vi også bliver klogere på den læring, der sker til spejder. Hvad er det, vores specielle læringsmiljø og læringskultur kan gøre, som ikke gøres i det formelle uddannelsessystem? Hvordan sikrer vi de bedst mulige rammer for spejdernes udvikling? Hvordan skaber vi et sprog, som vi kan bruge til at hjælpe spejdere og ledere med at opsætte personlige læringsmål? Disse og mange andre spørgsmål er blandt de emner, vi forsøger at finde svar på. Der kommer til at gå en rum tid – adskillige år – før det her giver sig udtryk i et nyt program, omend de første elementer af det, vi lærer her, forhåbentlig vil kunne dukke op i nogle af de andre ting, vi kommer til at udgive i løbet af den kommende tid.
Kongressen handler om uddannelse, men ikke om uddannelse af ledere – fokus er på spejderarbejdet som en uddannende praksis. Spejderbevægelsen beskriver sig selv som en "ikke-formel uddannende bevægelse" ("non-formal educational movement"), og det er denne ikke-formelle uddannende praksis, der er i fokus, og den uddannelse er lige præcis det, der foregår gennem vores program. Ved at samle folk fra hele verden, der sammen kigger på den uddannelse – eller udvikling – af spejderne, der foregår gennem vores program, er vi også med til at sikre den kerne af fælles værdier, den enhed, der er nødvendig for den internationale spejderbevægelse. Den koordinering, der foregår her, er med til at sikre at vi alle, på trods af de enorme forskelle mellem lande og korps alligevel alle sammen kan fortsætte med at kalde vores arbejde "Spejderarbejde" og forblive en del af Spejderbevægelsen. Selv om spejderarbejdet i Malaysia eller Madagascar er meget forskellig fra arbejdet i DDS, men netop derfor er det så vigtigt at holde fast i det, vi alligevel er fælles om – det, der gør os alle til spejdere.
Med varme spejderhilsner
Troels
Ingen kommentarer:
Send en kommentar